top of page
Forfatters billedeGunnar Hellmund Laier

Dansk Tour de France vinder

Jonas Vingegaard (25 år) er vinder af årets Tour de France og dermed den anden dansker, der opnår den store ære at bære gult i Paris. Et generationsskifte, der på flere måder vil symbolisere et skifte i dansk idræt.

Jonas kører for Jumbo Visma, der er arvtager til Rabobank. Direktøren er den samme, Erik Dekker, en kompromisløs mand. Holdet var og er kendt for et meget højt niveau af tekniske kompetencer og er hollandsk baseret. Tour de France 2022 er et usædvanligt dansk præget løb, da de første tre etaper lå i København, på Sjælland-Fyn med et kryds af Storebælt og i Sønderjylland ved Vejle. Touren ned igennem Frankrig var også tæt på områder, hvor Kongehuset har relationer. Tour de France var i år derfor på flere måder forberedt fra dansk side. Det har taget mere end 5 år at få aftalerne på plads, og i den periode har der samtidig være afholdt en række meget konkrete aktiviteter, og en række danske ryttere har været vurderet. Der er ingen tvivl om, at alt fra teknikere til læger, direktører, løbsorganisatorer og politisk topniveau har været involveret i at få det hele til at spinne. Der har været en livsmulighed, som Jonas Vingegaard har taget helt til tops ved at køre sig til sejren i Paris.

Spredningen i klassementet med flere minutters afstand mellem de fleste ryttere i den øverste del af klassementet ved sidste etape er samtidig en indikator for et skift hen imod en anden løbstype end 90ernes marginale sejre, og ønsket om at kunne fokusere på mennesket og cyklen, selvom afstand til konkurrenter og gener indenfor og udenfor løbet stadig er altafgørende.

Chris Anker Sørensen (død september 2021i Belgien), Dennis Ritter og Rolf Sørensen (tidligere Rabobank)

Bjarne Riis vandt også med et udenlandsk hold, tysk baserede Telecom, og blev siden direktør på sit eget, samtidig var Rolf Sørensen hos Rabobank nærmeste tekniske konkurrent på topniveau indenfor den danske sfære. Det er derfor nærliggende, at Jonas sejr tolkes som en form for comeback for Rolf Sørensens team i den interne konkurrence mellem nordeuropæisk baserede cykelhold med fokus på det tekniske forspring i forhold til både cyklen og mennesket.

I Danmark vil jeg tro, at visse politiske konsekvenser vil indtræffe, da flere toppolitikere fra i særlig grad Venstre og Konservative har en historisk forkærlighed for cykelsport. Lars Løkke er måske den mest fremtrædende historisk, selvom Anders Fogh Rasmussen og Poul Schlüter også skal nævnes. Da Bjarne Riis vinder Tour de France skaber det et fokus på individets præstation i eliteidræt, hvor holdspil som håndbold og fodbold ellers har været mere fremtrædende. Bjarne Riis vandt Tour de France i 1996 samme år som Jonas Vingegaard er født.

Personligt er der en stor forskel på de to ryttere, den ene et åbent udtryk og den anden individualist på alle dimensioner. Bjarne Riis var 32 år, da han vandt Tour de France i 1996, medens Jonas Vingegaard er 25 år. Jonas er også ung far, medens Bjarne Riis ved sin sejr var på vej ud af et ægteskab og havde to drenge ude over kravlestadiet. Jonas er født i Thy, men har taget nogle af de første skridt i sin karriere i Østjylland (Odder, Hammel). Bjarne Riis var fra Herning-Holstebro egnen, og var alle årene stærkt knyttet til denne demografi, før han flyttede til Italien med sin anden kone, der også har en baggrund indenfor eliteidræt.

Hvis ikke Jonas allerede bor i udlandet, vil han nok i den nærmeste fremtid tage skridtet til at emigrere for at få de mest optimale vilkår for sin sport.


6 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page