I seng med eliten

Det er sjældent, at en bog bliver læst samme dag, den er købt eller lånt på biblioteket. Jeg har ventet længe og stået i kø som låner, selvom jeg fik at vide, at jeg var værd at hade, når jeg ikke gik ned og købte den på udgivelsesdagen. Jeg lod være, fordi jeg — trods en vis sympati — har pligt til at protestere. Simpelthen fordi jeg i 16 år har hadet mit liv næsten hvert eneste minut. Et liv underlagt en kommunikation med syge, deres behandlere og misbrugende veteraner. Derfor har jeg ventet med at åbne bogen, der har været mere end 15 år undervejs, og som i mit indre øre blev omtalt for mange år siden af Mette Frederiksens nærmeste og en flok personer, der omkring årtusindskiftet red på den store IT-bølge blandt de konservative og andre borgerlige.

Nynne Frederiksens selvbiografi er dog så vigtig i forhold til alt det, der er sket i mit liv siden 2008, at det var fantastisk at kunne se så direkte en sammenhæng — og den blev læst meget hurtigt og grundigt, da jeg fik den hjem fra biblioteket. Jeg vil ligefrem regne med, at hun har "følt stress" gennem mig, og at jeg tidligere, også før 2010, har spildt tid på grund af personer fra hendes miljø, der satte mig ind som en form for "lindring" hentet fra et miljø uden for prostitution.

Note: Jeg søger en advokat fuldstændig adskilt fra bogens indhold, idet jeg ikke tvivler på, at der er interesse for at indgå fortrolighedsaftaler. For mange er det en lettelse at kunne lukke et kapitel eller en bog, frem for hele tiden at skulle høre på tågesnak og opleve afbrydelser og utryghed, når man ved, at menneskebedømmelsen har slået fejl.

Sagen omkring Epstein står stadig centralt. Det er dog vanskeligt at finde en advokat, når Nynne og Co har braget igennem al kommunikation, og når man i politiet ligefrem oplever, at kommunikationen opfattes som tæt forbundet med deres miljø og derfor relevant og udslagsgivende.

De seksuelle aktiviteter som forudsætning er det, der "flytter noget" og giver "licens to kill" — ikke enetaler eller henvendelser til myndigheder om ulovlig frarøvelse af goodwill og politiske attentater.

Der er i bogens materiale forbindelser tilbage til 90’erne – både vedrørende bopæl i Trige ved Aarhus og holdninger til andre mennesker. Nynne Frederiksens kollegaer, herunder Henriette Zobel fra Sæby, har ganske enkelt været afgørende for den ubehjælpsomme kommunikationsteknologi, der mest af alt har været en hadegave fra Forsvaret i Danmark. Det, Nynne Frederiksen har været i følelsesmæssig berøring med, står centralt i min erindring fra min ungdoms kommunikation – deres interne magtkampe og forståelse af forretningen og kundematerialet. Stort set alt i bogen har på den ene eller anden måde relevans i forhold til den måde, der er kommunikeret igennem mig siden 1990’erne og særligt siden 2009. Intensiteten i sig selv har været afgørende for min marginalisering og manglende succes.

To historier

Her på bloggen vil jeg fokusere på nogle få historier fra bogen, for jeg er sikker på, at de handler om, hvordan jeg konkret er blevet taget som gidsel i relation til politiske magthavere. Der er dog langt mere tekniske detaljer, der vedrører politifolks og veteraners isolation af mig og udplacering af mig direkte til rådighed i bogen.

Der er intet i Nynne Frederiksens biografi, der tyder på, at hun – ligesom jeg – har haft en relativt tryg middelklasseopvækst uden nærmeste pårørende i prostitution. Der tæskes og skændes med dyriske følelser i Nynnes barndomshjem, som om de lige var kommet ind i Aalborg havn på et isbjerg fra Grønland og havde fået stukket et sæt, en Royal Unibrew-bajer og en spids Rød Aalborg i hånden.

Under slagsmål i hjemmet kommer mælken til at sidde i loftet, og moderen slås omkuld af Vagn. Han giver, efter direkte knytnæveslag i hovedet og knockout, ikke op, men trækker "sin dame" op i soveværelset for at kunne arbejde videre med knoerne.

Fornavnet Vagn har jeg sikkert på samme tidspunkt i tid mødt i min egen barndom et andet sted. Jeg er jævnaldrende med Nynne Frederiksen. Vagn var for mig en skolebibliotekar. Sammentræffet er dog blevet mere og mere markant siden 2010 på grund af kommunikationsmikset, der blev etableret tæt på to år tidligere, og som har forhindret mig i at følge mine livsstrategier som forskningsstuderende og i at kapitalisere den goodwill, min lange videregående uddannelse ellers skabte.

Blandt andet sagde en af de medvirkende i 2010 – kan jeg forstå nu – at jeg kaldte Nynnes Vagn for skolebibliotekar. Jeg har sidenhen, gennem ondsindede konstruktioner i kommunikationen, oplevet "forvekslinger" med personer, der har været i specialklasser, tilknyttet pædagoger eller arbejdet som mandeprostituerede med tilknytning til narko og rufferi.

Skolen, hvor Vagn i min barndom arbejdede på biblioteket, er brændt ned. På baggrund af kommunikationen fra 2010 var det ikke en overraskelse, selvom der gik mere end et årti, før det skete.

Mandeluderen har – sammen med børnelægen – skabt en formue og har båd ude hos Søværnet i Vestbyen eller ovre ved Hellerup. 15.000 kvadratmeter skoleejendom er brændt væk, og uklarheden om forbrydelserne mod mit liv og min kommunikation er gjort endnu mere utydelig samtidig.

Den smarte i flokken vs det kloge nysgerrige menneske

Smutvejene til en bedre tilværelse ligger, selvfølgelig, i tankegangen fra prostitutionsmiljøet. Nynne beskriver i bogen sin egen "smartness", blandt andet med narkosmugling som eksempel. Samtidig er hun en del af familia Frederiksen og deres vidt forgrenede, primært arbejderklassebaserede netværk.

Deres hverdag i Nordjylland har været præget af lokal samhandel og samarbejde – eller i det mindste koordination – med familia Seier Christensen, forskellige veterannetværk samt andre former for prostitution. Her sker der opdelinger mellem land og by og mellem forskellige etniciteter.

Vagn er derfor også en tredje – ja, endda en fjerde – figur i min kommunikation, især i relation til politi og veteraner. En halvkriminel, halv-engelsk type nede omkring hjørnet, som i 2010 gjorde sig den ulejlighed at tage til Aarhus for at forstyrre min hverdag som familiefar.

Den Vagn, de kendte dér, er i Aalborg som ung blevet en senere konservativ jægersoldat, som havde ADHD som barn. Denne Jens havde en mor, der var halvrussisk prostitueret og deltog i bilkonvojer, der hentede DDR-mursten hjem for at bygge et fritidscenter. Hun arbejdede senere netop dér – tæt på det kvarter, hvor jeg voksede op og gik i normalbørnehave med Anne nede på Viktoriagade.

Jens var personen, der i 2010 hjalp de konservative i Aalborg-området og fandt på historien om Vagn som skolebibliotekar i forhold til Nynne. Han assisterede samtidig en konservativ politiker fra Søndergade-miljøet på det absolutte faldereb af dennes karriere. Det pædagogiske virke tæt på min barndomsbørnehave blev siden i 2010'erne tolket som et link til både Frederiksen- og Rud-familierne.

Parallelt med Nynne Frederiksens fortælling om sig selv og Tengberg – og relaterede slægtslinjer i Frederiksen-familien – har den konservative Jens haft sin egen opstigning. Også den er sket på min bekostning, selvom han syntes, at hans eget liv var "træls".

Når jeg i 2010'erne og 2020'erne talte om muligheden for bare at få en fod indenfor i erhvervslivet eller på arbejdsmarkedet, talte de i stedet om deres fælles psykologiske problemer og skæbner – på eksklusiv vis. Dermed blev foræringerne til Mette Frederiksen, Tengberg og Seier Christensens netværk ikke mindre.

Kommunikationen gennem implantatteknologi fra Forsvaret har været central for alle de afvisninger, jeg har mødt i mit liv – som beskrevet andetsteds her på bloggen.

Den selviscenesættende politiker

To historier i Nynne Frederiksens bog vil jeg gerne fremhæve. Den første omhandler et afsnit mod slutningen af bogen, hvor en selviscenesættende person køber Nynne for over fire timer som luksusluder. Han får suttet sin pik på et hotel, men beder hende forud om at underskrive en aftale med tre vidner, der forpligter hende til at holde mund. Det står klart for mig, at denne episode er relateret til magtopgør i dansk toppolitik længe før publikationen af Nynne Frederiksens bog. Jeg er overbevist om, at Mette Frederiksen og hendes ægtefælle, fotografen Tengberg – der i øvrigt er i familie med Meldal – har ønsket at udskyde publikationen, så de kunne kapitalisere på deres politiske magtdannelse over årene. Det meste af bogen har ligget klar i et årti.

Afsnittet, jeg henviser til, er blevet diskuteret som Anders Fogh Rasmussens besøg i prostitutionsmiljøet, hvor han angiveligt "fik til 7", hvilket refererer til den gamle danske karakterskala. Ifølge miljøet skulle der have været konsekvenser for valget af både Anders Fogh Rasmussen og Jens Stoltenberg til Nato's generalsekretærpost. I 2010'erne har jeg været involveret i kommunikation fra Frederiksen af suggesiv karakter, hvor jeg ikke selv har bidraget, men har hørt samtaler om, hvordan Tommy Ahlers måske dækkede over Anders Fogh Rasmussen i en direkte mixkommunikation. Man etablerede en form for usikkerhed, som blev anvendt på samme måde som det royales værktøjer i at opretholde magtstrukturer.

Tankegangen bag selviscenesættelsen var, at man som politiker reelt set kunne stå stærkere efterfølgende. Dette ud fra en betragtning om styrke og udtryksfuldhed, som tilhører almen samfundsopfattelse og ikke det højt specialiserede kompetencehierarki, som jeg selv havde til hensigt at arbejde i, enten inden for finans eller pharma. Flere gange, frem til 2019, da jeg deltog i jobsamtaler, stødte jeg på repræsentanter fra Politiet eller Forsvaret, som mødt op for at sikre, at jeg ikke fik stillingen.

Det var tilsyneladende igennem alle årene opfattelsen fra Venstrefolk i Nordjylland, at de overvågede socialdemokrater og dem længere ude på venstrefløjen igennem mig, fordi mine fætre fra Søndergade miljøet ikke klart fortalte om min yderst rene baggrund. Fætrene og deres medskyldige blev i stigende grad en del af de Ponchi skemaer, der teknisk fik bedre og bedre vilkår fra 1980erne over 2000erne. Anders Fogh Rasmussen skulle således have sagt om Jens Stoltenberg "skulle han så få den post ved at gentage de handlemåder, og ... med sex." "Ja, det er jo hendes eget familiemedlem, de har været sammen med".

Der er tale om en grundlæggende mangel på hensyn til andre mennesker og en opretholdelse af offentlige hemmeligheder som levevej, hvilket præger meget af Nynne Frederiksens biografi. Dette er, hvad man kan forvente af kundematerialet i prostitution – selvom de præsenteres som effektive mennesker, der ikke vil hænge ud indtil natklubben lukker, med en halvfuld, opstemt funktionær som rov. De engelske prostituerede taler ofte om, at de fleste forretninger gøres inden pubben lukker. For dem og deres ruffere handler det om at komme ud af ungdommen med tilstrækkelig formue og færre sygdomme, så de kan leve et bedre liv. Prostitueredes sprog og selvopfattelse udgør en verden for sig selv – ofte helt udenfor enhver lærebog eller virkelighed.

De dyreste lektioner er ikke med

I Nynne Frederiksens bog nævnes ikke de dybt alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som mange prostituerede står overfor, efter gentagen voldsom fysisk belastning. På grund af dannelsen af kronisk arvæv i skeden, som følge af hårdt arbejde som luksusluder, kan mange af dem miste følelsen i området, hvilket tvinger dem til at dyrke analsex med biseksuelle mænd for at få deres vagina til at "falde ned igen" og måske skabe illusionen af en særlig menneskelig forbindelse i selve parringsakten. Der nævnes heller ikke de hyppige kønssygdomme, som næsten alle prostituerede får, samt de potentielt dødelige konsekvenser som KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), som kan forkorte deres liv med årtier. Ikke mindst undgår de sjældent at dele informationer, som kunne hjælpe dem med at undgå disse sygdomme.

Der står heller ikke noget i bogen om de kollegaer, som får HIV og senere fjernes fra både bordellerne og bybilledet, ofte med hjælp fra specialsoldater og veterannetværk. Mange udenlandske prostituerede når aldrig at blive registreret i Statens Serum Instituts system, før de "skylles ud". Dette er en del af den faktiske virkelighed, der muliggør bordellernes fortsatte drift og opretholder deres image som sikre og komfortable steder.

I lyset af hendes egen families placering i prostitutionens miljø, virker det underligt, at Mette Frederiksen ikke har taget initiativ til at indføre kontrol- og certificeringssystemer, som dem der findes i Østrig, i løbet af hendes første eller anden regeringsperiode. Fra den kommunikation, jeg har hørt siden slutningen af 00'erne, synes det som om, alt har været en benhård satsning på succes i politik og en fortsat karriereudvikling indenfor netværk og fællesskaber, primært i relation til børnecancer.

En yderligere pointe er, at der i sladderen går et rygte om, at der er en vis proportionalitet mellem politikernes stemmetal og antallet af prostituerede, de besøger. Dette bliver ofte drøftet venligt blandt folk i prostitutionens miljø. Historierne om prostitution i relation til politikere er blevet nævnt tilbage i 1990'erne og 2000'erne i relation til Aalborg og Viborg, uden nødvendigvis at nævne navne. Det har været en del af den ubehjælpsomme kommunikation fra veteranmiljøet, som har præget min opfattelse af emnet.

Våbenfabrikken i Elling

Nynne har også arbejdet på bordel, før det "blev næsten lovligt" oppe ved Frederikshavn. Der er en vis relation til en såkaldt vision om at genskabe produktion af ammunition (til Ukraine/mod Rusland/hvad end der er profitabelt) oppe i Elling, på den gamle fabrik tæt på Kristian Thulesen Dahls tidligere bopæl. Det sted og lokaliteten har betydning for en kollektiv bevidsthed blandt kunder – særligt fra det historiske Søværn og prostitutionsmiljøet – og det er noget, Nynne eller hendes netværk er kloge nok til at vide. Derfor kom det også med i bogen.

Det er også tydeligt, at Nynnes naturtalent har ligget i prostitution; hun føler dybt for det hårde miljø og for den onkel, der forgreb sig på hende som barn. Hun er blevet talt til som skidt af personer, jeg også har hørt omtalt i Søndergademiljøet i Aalborg, hvor de internt har diskuteret antallet og andelen af søfolk, de har "nedlagt", i sammenligninger mellem familia Frederiksen og familia Seier Christensen.

Nynne Frederiksen skriver i sin biografi, at hun frygter at blive afsløret som mindreårig prostitueret. Hun udtrykker dermed, at hun – efter egen opfattelse – har tjent lette penge ved at udgive sig for at være voksen i en tidlig alder, og at hun ikke har haft begreb om, at rufferne og bordelmutterne sandsynligvis tjente ekstra på en mindreårig krop, som i enhver objektiv og psykologisk forstand er blevet misbrugt. Hun har på den måde måske endda arbejdet som børneprostitueret for visse nordjyske politikere og veteraner. Disse kunder har fået den oplevelse oveni – udover glæden ved hendes naive seksualitet, som vidner om en forstyrrelse.

Den tidlige debut i prostitution blev i øvrigt, i veterankommunikationen, sammenlignet – blandt andet af FE-chef Finn Hansen, samt 3F-lederne Poul Erik Skov og Per Christensen, og flere andre, herunder to rektorer fra Aalborg – med den tid frem til 1990, hvor jeg som mindreårig gik med aviser og reklamer i området omkring Gøglerbåden i Søndergade i Aalborg. Det var ødelæggende for min almindelige sociale overlevelse.

Historien er, at da jeg gik med aviser, oplevede jeg, hvordan de afrikansk-britiske prostituerede hang ud af vinduerne til langt ud på de tidlige weekendmorgener og tilbød deres ydelser – som i det gamle Altona. Der var også en mere lukket klinik oppe ved Vesterbro.

"Han siger jo selv, at han – i hvert fald i en periode ... og som mindreårig – har været der hver dag ... sammen med sin mor." Her ville jeg svare: "Ja, det er rigtigt – hun hjalp mig ofte om morgenen i weekenderne, hvor avisen skulle uddeles tidligt."

"Når han ikke vil kendes ved det, er det Pedersen, vi ender med at hjælpe.""Han kan også bevidne, at han blev skudt i hovedet."

Det sidste refererer til en ulykke med en luftpistol, som senere blev brugt som dække over en række kommunikationstekniske påvirkninger fra hjerneopererede børnecancerpatienter – også personer fra forskningsprojekter i Sydamerika med relation til Jeffrey Epsteins senere konstruerede netværk med forbindelse til prostitution og trafficking.

Den lidende men narcissistiske entertainer

Den anden historie omhandler underholdningsbranchen og dens tætte forbindelse – via prostitutionsmiljøet i det historiske Aalborg – mellem familien Frederiksen og familien Seier Christensen. Rygtet, her i 2025, er, at Iben Hjejle er blevet hængt ud gennem Nynnes fortælling om Casper, der – ligesom Fogh – åbenbart har haft "en anden klovn" til at skabe forvirring om, hvem der modtog ydelsen.

"Gennem dem, der ikke kan lukke af, når de læser hendes bog," har holdningen været både arrogant og menneskerettighedskrænkende. Her mener jeg, at min identitet ligefrem er blevet kommunikationsteknisk misbrugt som "spørger" ind i dette miljø – et miljø, der i Aarhus også indbefatter Thomas Helmig og Toft Simonsen. I komikerens tilfælde er den ønskede ydelse gensidig analsex med en stor sort dildo, allerede efter første gang med Nynne som "yndlingsluder" gennem længere tid og som lidt af en besættelse for entertaineren.

Historien er en omskrivning til danske forhold af nyhedsstrømmen om Hugh Grant – som jeg i øvrigt mødte på Strøget i København i 2013 sammen med en anden kendt skuespiller. På Strøget bryder mine "besiddere" i implantatkommunikationen ind og forhindrer direkte kontakt. I dag vil jeg sige, at det skete efter aftale med personer i Jægerkorpsets ledelse omkring 2010, samt med Forsvarets nuværende ledelse – og deres personlige færden i både prostitution og SMiL-regi – som udslagsgivende faktorer.

Jeg når slet ikke at hilse på de kendte, for de får at vide, at det ikke handler om min banale interesse i at møde en kendis, men muligvis om prostitution – og at "der har du ikke noget at sælge", i modsætning tilsyneladende til en Gitte. Dette er også forbundet til Nynne Frederiksen. Gitte indgår i Nynnes bog i forbindelse med en abort i 16. uge og ønsket om at komme væk fra Jan.

Min egen deroute er, i relation til Nynnes bog, omtalt som "en graviditet uden for livmoderen", og har været påvirket af en meget forbrugende rektor fra Aalborg. Sådan kan den slags personer vise sig at agere – ret uventet og uden samvittighed – når der kommunikeres uden for kontekst. Flere har ment, at Gitte er en kvinde fra min tid som gymnasieelev, og spurgte direkte i 2010, om hun "var kommet ind i det på grund af ham?"

Veteranernes og specialkommandoens nedlæggelse af retsstaten og demokratiet

Måske er det i Danmark stadig ikke så slemt som i udlandet? I Tyskland taler man ligefrem om lister over politiske allierede og byer, der skal besøges og "gennembolles", hvis en politiker vil placere sig populært. Teknologispørgsmålet bliver mere og mere centralt. Efter min mening har det overskygget samfundskontrakten og evnen til at formulere – også for teknologien – relevant lovgivning, der kan sikre det borgerlige samfunds opretholdelse og vækst.

Nynnes bog handler for mig om noget helt andet end hendes konkrete erfaringer og menneskeskæbne – selvom personer i mit indre har sagt, at hun konkret, uden for sit miljø, var villig til at hjælpe mig væk fra nogle af de misbrugende elementer ved at huske fælles fjender. Med den nyere teknologi er det dog lykkedes nogle af de mest banale veteraner at fremstå nærmest videnskabelige og opnå titler og priser via prostitutionsmiljøets mellemkomst.

"Jeg vil ikke have dig ud, for du skal lære, hvad der er effektivt" var argumentet fra nogle af de ældre svindlere – som i øvrigt sidenhen selv blev afsløret i svindel. Man siger blandt andet, at det for få år siden åbenbart blev mere almindeligt i den danske specialoperationskommando at have "sanserne med", i modsætning til SAS i Storbritannien, hvor dette kun forekom, hvis soldaten havde haft sit liv i sexindustrien. Partnerbytte og gruppesex i veteranmiljøet omkring prostitution er i den sammenhæng en del af hverdagen.

Jeg kan ikke se, hvordan en konsekvent, kronisk halv søvn skulle være forenelig med den akademiske verden, retssamfundet eller et effektivt erhvervsliv. Som en person, der hele tiden har levet uden for miljøet, står jeg – selv efter årtiers spild – stadig på min ret til at kæmpe for at genskabe mit liv og opnå bedre vilkår, selv i en sen alder.