De nyriges verdensorden holdes stadig i live, her i 2022 under et af de største opgør siden murens fald i 1989 og krigene efter angrebet på USA i 2001. Miljøaktivisternes transnationale kultur camuflerer mange grupper af særinteresser med politiske, religiøse, seksuelle og økonomiske målsætninger. Bag denne facade hviler de pensioneredes kolde krig, og de traditionelle religioners opgør på det europæiske kontinent. Spøgelserne af fjendebilleder, eller manglende redefinering af risikofaktorer, forhindrer diplomatiske løsninger og udvidelse af samarbejdende organisationer som for eksempel NATO. Psykologiske faktorer, der defineres blandt koordinatorer, distribueres med også voldelige midler. Vrangforestillingerne skaber ufrihed for de vestlige samfunds borgere, der tvinges til investeringer via skattebilletten, samtidig med at de også må stille med passiv tid væk fra det oplyste samfund og deres egne interesser.
Jeg regner det for et forfald, at mange banale prioriteringer for samfundet og den retslige forståelse af vores fælleskab, er så let manipulerbare. De nyriges klub og politiske særinteresser kan succesrigt sætte kampagner ind mod folkestyret under dække af tilforladelig aktivisme. Der er skabt skel i det danske samfund, som jeg ikke troede mulige, da jeg gik i grundskole i 80erne og begyndte at interessere mig for politik og samfund. Hvorfor ekskluderes jeg her? Hvorfor kan jeg ikke klage over de beskyldninger? Hvorfor kan en person tale ind i min sociale kontekst imod min egeninteresse uden at møde den mindste modstand?
I 2009 under klimakonferencen i København oplevede jeg, hvordan en tankegang, der også i årene efter blev benyttet til personrettet kriminalitet, kom frem i kommunikationen på tværs af det politiske spektrum. Der blev talt om at lade “det gå ud over en enkelt, fremfor flere” samtidig med at få andre til “ændre bevidsthed og straffe passiv ikke-miljø aktivistisk tankegang” i den forstand, at personer uden for miljøaktivistiske kredse skulle indoktrineres og ved forsøg på undvigelse skulle straffes. Kommunikationen omkring begivenheden blev misbrugt af både seksuelle og økonomiske kriminelle til at danne netværk med offentlig støtte både som direkte berigelse og dække over andre aktiviteter. Med de samme manipulatorer og psyko-sociale virkemidler fik en gruppe radikale med dybe rødder i et miljø geografisk forankret i Aarhus og Aalborg via en veteran fra Jægerkorpset startet partiet Alternativet i 2010. Et meget konkret eksempel på redefinering af organisationer, med afvigelser som adelsmærke. Dermed var miljøpression en direkte åbning for et centrum-venstre orienteret landskab af sygeliggørende faktorer og gener. Jeg har også tidligere beskrevet, hvordan forskelle i personlighed og ikke politiske forskelle nu blev mål for grov krænkende adfærd. Det politiske bagland på venstrefløjen bag bevægelsen var samtidig det direkte redskab, der fik mig samtidig udstødt fra den akademiske verden, som jeg ellers siden de sidste år af min grundskoletid i begyndelsen af 90erne havde stræbt efter at blive en del igennem nysgerrighed, succes og flid.
Min egen orienteringsflade var og er centrum-højreorienteret i politisk forstand og i særlig grad, fordi jeg udenfor min nærmeste families rammer har levet et ekstremt ufrit liv med mange negative påvirkninger. En velhaverefterkommer fra den rigeste shippingfamilie i Danmark var omdrejningspunktet i både militær og politisk kontekst i det, der gik mig imod og i den måde politisk aktive hentede ressourcer. Hans eget taktiske mål på tidspunktet var at pege mig i en politisk retning, der sidenhen skulle bruges som forklaringsfaktor for armod og elendighed. I den forstand, at personer fra Enhedslistens miljø nævnte Mærsk som bagmand, og gav dette som holdepunkt for at gøre en forskel, og en homofil var omdrejningspunktet for en borgerlig strømning af misbrugere. Det var ikke en vej, jeg kunne gå, og jeg ændrede ikke politisk synspunkt. Jeg kunne se sociale eksklusionsmekanismer implementeret med svagt kodede budskaber som tændsats. En dumsmart insisteren gennem mere end et årti på mine fejl som syge fejl.
Det var ikke Mærsk, der var relevant, den koordinerende havde sluppet grebet om shippingmiljøet i sin egen familie generationer tilbage, og havde siden 1993 været involveret i, at jeg ikke kunne komme ind i almindelig og militær kommunikation på lige vilkår med andre. Allerede i 2009 stod jeg marginalt socialt i også akademisk sammenhæng som konsekvens, men redskaberne eller interessenterne, der arbejde imod mig, var nu mere dominerende. Motiverne for velhaveren var politiske og seksuelle, blandt andet som indgang til social og menneskelig omfordeling af almindelige middelklasse menneskers naturlige ressourcer, og i øvrigt med aktiv tid i Greenpeace fra første dag og en orienteringsflade i kontrast med mine aktive valg af mere borgerlig karakter. Shippingvelhaveren og jeg havde intet tilfælles, hverken politisk eller seksuelt, men hans indsigt i mit liv kunne bruges af efterretningschefen til at lade andre velhavere gå fri under politisk dække, samtidig med at en række veteraner kunne hæve på min konto af goodwill og få mere ro om deres nepotistiske aktiviteter, der reelt set var linket til også terrorisme. Samtidig kørte og kører en række problemstillinger i udlandet, der på næsten karrikeret vis styres af pengestærke, der som shippingvelhaveren kan købe sig fri uden tab af indflydelse. Den famøse forbindelse til Schweiz var en realitet, og min karriere kom på standby i mange år, medens skyld og bod blev redeligeret med misbrug af veterankommunikation og profit andre steder. Jeg kunne ikke genfinde retssamfundet eller de sædvanlige mekanismer for både sociale relationer og meningsfulde værdiskabende aktiviteter.
Antidemokratisk aktivisme indenfor offentlige organisationer har været en realitet siden 90erne. Jeg erklærede i 2010, at Rudolf Dutschkes taktik om at revolutionere samfundet indefra var mit problem i forhold til mange tiltag, der gik eller havde gået mig imod, og en konservativ i Forsvaret opfandt i samarbejde med en politiker en forbindelse til Østberlin, der et andet sted tilgodeså en socialdemokrat med bedre forbindelser. En delvis afdækning i 2019 og årene frem af en efterretningsstrategi formuleret i Søværnet og implementeret i 2008 fjerner per definition min retssikkerhed med falske påstande om manglende begavelse, overdreven kommunikation og frivillige relationer til politiske netværk.
Ofre som mig hører ufrivilligt fantastiske forestillinger, søvnfrarøves samtidig, fratages basale ressourcer, og får samtidig lov til at arbejde ældre og velpolstrede op gennem deres anstrengelser, medens de selv snydes for frugten af deres arbejde uanset, hvor banalt dette er. Flere danskbaserede med ikke dansk baggrund, er endda internationalt udslagsgivende for et moralsk forfald, der efterlader ofre med absolut ingenting, ikke engang det pap, der tales op i politiske kulturer. Politisk niveau er iøvrigt i forhold til efterretningsfejl, og kriminelle militære aktiviteter i også politiet, et af de eneste steder en isoleret borger kan henvende sig med klage og forklaringer.
Flere får afvigende svar på klager, men reagerer på sådan en måde, at selv deres frustration kan guides til formål af politisk, social eller økonomisk karakter. En forringelse af de mest basale vilkår. Flere reagerer også med vold, i nogle tilfælde med dødsvold, i frustration. I egen kreativitet udpeges skyldige og i flere tilfælde har behandlere aflønnet af danske skatteydere talt mindre tænksomme og udadreagerende ofres frustration væk fra en kontekst og ind i familier og tætte relationer, eller skabt en vektor rettet efter politisk-religiøs overbevisning. En manipulerende attitude til medborgeren. Indvandring, indvandrerkulturer og diskussion af denne har fået veterannetværk til at misbruge personlig kommunikation, som om de må bryde mennesket mest naturlige bånd. Ofte hører jeg et eller andet middelbegavet hoved tale om Israel eller Palæstina, og en kreoler fra det religiøse overdrev holdes som sandhedsvidne af den eller anden fantast. Mekanismerne er en grov udnyttelse af danskeres og andre vesteuropæeres tillid til hinanden og samfundet. Vi har brug for en frihedsbevægelse, der yder modstand og kan formulere sig inden for de nye rammer på både et socialt og politisk niveau, der kan modgå systemkriminelle. Mediefremstilling og offentlige personers selvbilleder er i den sammenhæng centrale for dannelse af sociale magtfaktorer, der længere nede eller inde i netværkene dækker aktiviteter, økonomisk berigelse og politiske strategier om blandt andet øget indvandring i netværk på tværs af landegrænser.
Kommentare