Den måde, jeg som person og borger er blevet marginaliseret i Danmark, kan føres tilbage til tre hovedområder.
Børnecancer
Prostitution
Socialpædagogik
Her er jeg og mine forældre ikke repræsenteret i nogle af disse kategorier, medens forbryderne deler erfaringer indenfor de tre områder i større eller mindre omfang. Det gælder, hvad enten deres baggrund er civil eller militær med specialiseringer og udmærkelser. Det er også klart, at kommunikationen min far og jeg var en del af i midten af 1980erne blev både teknisk og socialt hacket, og misbrugt lige siden, ligesom misbruget blev moderniseret af to gange omkring 1997 og omkring 2007. Alle gange blev værdier fremlagt eller fremsat associerende, og med en tydelig misbrugerpsykologis assertive eller suggesive maner.
Hovedgerningsmændene har områderne til fælles og bliver i veterankommunikation bedt om i både privat og professionel sammenhæng, at pågå mig fra kilder i dansk forsvar, som mod bedre vidende fremstiller deres intervention som hjælpsom. Der går ikke en dag et sted, hvor jeg efter måneder eller års arbejde har opnået en ressource, uden gerningsmændene i veterankommunikationen har etableret sig mere fordelagtigt end jeg selv.
Geografien er historisk Aalborg, indenfor alle områder, og årtierne er 1970erne og 1980erne.
Jeg har dertil set magten i samfundet og baggrunden for borgeres økonomisk succes glide over i en form og relationsdannelse, som er ekstremt antidemokratisk indenfor også Politiet og Forsvaret gennem de foregående tre årtier.
Samtidig oplever jeg hverken goder eller fordele, til andet end selvforsvar og meget banal overlevelse, ved min indsigt. Læsningen af min hverdag har også været et politisk produkt uden at jeg har fundet et teknisk forsvar i en myndighed, heller ikke i udlandet.
Kongen selv arbejder i stigende grad med en skyldbyrde relateret til hovedområdernes fællesmængde af familier med association til terrorisme, og har venskaber ind i miljøet på foranledning af egen baggrund og præferencer. Derfor er Kongens hof og deres modpoler udslagsgivende for, at jeg marginaliseres og ikke så muligheder i min ungdom, medens jeg hørte priviliger overgivet til personer indenfor de tre hovedområder fra 2000 og fremefter.
Personerne og deres netværk arbejder hele tiden med traditionel begrebsdannelse synkront med den manglende lovgivning for anvendte teknologier, så man skal "høre under nogen" for at blive hørt eller være til i det hele taget, også med sine nærmeste, herunder ens børn, og basalt set udtrykker dette den tredie kategori, der i forhold til den første kategori måske er en tiendedel af materialet.
Personerne fra den første kategori har også opfattelsen at de skal have adgang, steder de ikke hører hjemme, måske delvis af dødsangst eller frygt, men deres måde at netværke i samfundet skabte mellem 1980 og årtusindet den mest magtfulde klike på verdensplan indenfor politik ... misbruget skjult under selvgodhed eller politisk korrekthed.
Comments