Det er ikke overraskende, at Emmanuel Macron vandt det franske præsidentvalg. Jeg har ikke fulgt valget særligt tæt denne gang, men første gang var indsatsen på SoMe så genial, at jeg meldte mig til hans nyhedsbrev per email lang tid før valget stod klart. De datatekniske elementer var ved første valg af en kvalitet, der ikke er set før, der var både en målretning, og en omstillingsevne der ikke er set før indenfor Europa. Det var første gang, at internetaktiviteter bar så stor en del af kampagnen blandt unge både i forhold til budskaber og organisering. Siderne for kampagnen kunne klare angreb og tilgang af monstrøst omfang uden at bryde sammen. Ekstremt flot præsteret i en tid, hvor angreb fra FSB i Rusland og andre politiske crackerne var hverdag i alle større internationalt omtalte politiske kapløb.
En fransk præsident kan blive genvalgt en gang i følge den nuværende forfatning i den femte franske republik efter revolutionen i 1789, og perioden er i president Chiracs tid blevet nedsat fra 7 til 5 år. Det vil sige, at Macron med stor sikkerhed nu får i alt ti år som Frankrigs præsident i et politisk miljø, der har bevæget sig noget mod højre fra det socialistiske miljø under Hollande. Macron selv lader til at kunne bevæge sig med større spillerum, også på den borgerlige halvdel af det politiske billede, men jeg havde alligevel regnet med større konkurrence fra socialisterne ved valget, og havde sat et lille beløb på den parisiske borgmester som præsident, idet hun som den eneste gav tilstrækkeligt igen som vinder.
I forbindelse med første runde virkede afstanden ned til Le Pen og andre direkte modstandere så markant, at jeg vurderede en sikker sejr på mindst 5-10 procentpoints forskel. Venstrefløjen fik 32 procent af stemmerne, centrum 36 procent og højre-nationale 32 procent af stemmerne. Da Macron er venstre-lænende og de fleste af stemmerne på centrum kandidater var en stemme på Macron i første runde med undtagelse af 8 procentpoint, ville Macron vinde anden runde med et betydeligt forspring. Der ville på baggrund af pressen omkring Le Pen internationalt og krigen i Rusland ikke være mange, der skiftede side, var min vurdering. Spørgsmålet om sejrens størrelse var i forhold til anden vælgerrunde fremmøde.
Ovenstående måling fra Financial Times før anden valg runde viser en noget tættere sejr til Macron, og kan have være en af flere meningsmålinger med indflydelse på valgdeltagelsen og dermed valgresultatet. En forskel på 4 procent point, der ved den endelige optælling efter anden runde var blevet til 17 procentpoint med en stemmeprocent på 73,69%, hvilket i sammenligning med Danmark er en 10 procentpoint lavere, og med en klar fordel til centrum-højre, der i langt højere grad i Frankrig repræsenterer veluddannede urbaniserede borgere. Det må give Le Pens støtter blod på tanden til de kommende valg, både i forhold til den direkte større og i forhold til at tale stemmedeltagelsen op, selvom stemmeafgivelsen er meget afhængig af geografi. Der er en entydig modstand mod immigration på den franske højrefløj, der kan sætte sig som EU modstand.
Comments