Internettet flyder over af news reels med ukrainske droner, der dropper granater mod russisk materiel og tropper, men der er mange gengangere i materialet, og kvaliteten af nyhedsstrømmen er vigende. Derimod kommer der bunker af politiske hensigtserklæringer. Der tales meget lidt om militær strategier, selvom taktik i forbindelse med enkelte angreb eller forsvarsmetoder nævnes i den almene nyhedsdækning. Ukraines militære strategi fremstår med andre ord fragmenteret og opbygget af forskellige enkeltbidrag, og med en række svagheder i forsyningskæderne i sammenligning med Rusland, der dog står meget isoleret i forhold til en række teknologier fra seneste generation af militært isenkram.
Det er måske en personlig vurdering, men igennem meget lang tid, har det virket som om Ukraine stod bedre i forhold til krigen med droner end Rusland. Her venter endnu en overraskelse. En (syd)koreansk artikel Spatiotemporal analysis of drone operations using armed conflict location and event data (ACLED): Focusing on the Russia-Ukraine war fra Journal of Advances in Military Studies (JAMS) viser, at russerne er overlegne og i særlig grad i forhold til jamming/nedskydning af droner. Henover tid fra krigens udbrud er der fra russisk side en tilpasning og læring, medens denne er svagere på ukrainsk side. I grafen nedenfor ser vi tydeligt de første tre måneders tilpasning til elektronisk krigsførsel. Analysen er baseret på 5491 koordinater for dronebaserede slag og indeholder en række overraskende resultater.
En række tabeller illustrerer ligeledes forskellen mellem en guerilla hær og en lærende angriber.
Ligesom fordelingen af angreb er interessant.
En interessant sammenhæng mellem ugedag og angreb er et lille kuriosum.
Commentaires