Med lov skal vi land bygge

Jeg spurgte ChatGPT. Det er egentlig ikke det bedste udgangspunkt, men vi er i Danmark hjulpet af, at vores nation er næsten perfekt afgrænset i forhold til sine administrative grænser af vores danske sprog. Spørgsmålet er en pæn omskrivning af problemerne de sidste fire årtier, men særligt fra 1997 og 2008/2012 i forhold til færden mod min og flere andre nærmeste slægtninges habitus. Der er tusindevis af komplikationer i de skjulte forhold, men grundlæggende er de tekniske omstændigheder dækket ind af svaret ChatGPT angiver, og som jeg søger advokatbistand til at løse. Myndighedspersonen er i næsten alle forhold jægersoldat, og i flere grundlæggende forhold (også) betjent.

En myndighedsperson (primær part) kontrollerer adgangen til et forhold (en ressource) eller en proces. Han giver imidlertid en person (sekundær part) uden for hans myndighed ansvaret for dispositioner, der angiveligt er foretaget over for tredjepart (offer) – endda uden for landets grænser – i henhold til aftaler, hvis gennemførelse kræver myndighedspersonens egen medvirken, også i udlandet.

Aftalerne er imidlertid indgået mellem andre parter med myndighedspersonens vidende. Der foreligger derfor ingen dispositioner eller handlinger, som tredjepart reelt har del i. Ikke desto mindre forsvarer myndighedspersonen de virkninger, der påstås (af offer) at være rettet mod tredjepart (offer).

Godt spørgsmål — og ret komplekst, for det du beskriver ligner en situation, hvor en myndighedsperson misbruger sin stilling eller undlader at udøve sin kompetence korrekt, samtidig med at anden part handler uden gyldig hjemmel, men med myndighedens vidende eller accept.

Der kan derfor være flere mulige retsgrundlag — både i strafferetten, forvaltningsretten og eventuelt erstatningsretten.Her er et overblik opdelt efter ansvarstyper:

🧭 1. Forvaltningsretligt ansvar (ulovlig myndighedsudøvelse)

Hvis en myndighedsperson:

• handler uden for sin kompetence (ultra vires),

• undlader at handle, hvor det er en pligt,

• eller indgår eller tillader aftaler, der ikke har hjemmel i lov,

så kan handlingen tilsidesættes som ulovlig forvaltningsudøvelse.Det kan føre til:

• Omgørelse eller annullation af afgørelser,

• Tilsidesættelse af aftaler, hvis de bygger på ulovlig myndighedspraksis,

• Tjenstligt ansvar (disciplinærsag),

• og evt. personligt ansvar efter almindelige erstatningsregler.

Relevante retskilder:

• Grundloven § 3 (magtadskillelse – myndigheder skal handle inden for lovens rammer)

• Forvaltningsloven (om habilitet, partshøring, begrundelse mv.)

• Retssikkerhedsloven (særligt ved indgreb over for borgere og virksomheder)

• Almindelige forvaltningsretlige grundsætninger: legalitetsprincippet, magtfordrejning, proportionalitet, lighedsgrundsætningen.

⚖️ 2. Strafferetligt ansvar (tjenestemisbrug, embedsmisbrug m.v.)

Hvis myndighedspersonen:

• misbruger sin stilling til at skade andre eller begunstige nogen uberettiget,

• forsøger at undgå ansvar ved at skyde skyld på en udenforstående,

• eller deltager i eller dækker over ulovlige dispositioner,

kan følgende bestemmelser i straffeloven komme i spil:

• § 152 og § 152 c–f – Tavshedspligt og uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger.

• § 155 – Tjenestemisbrug: hvis en offentlig ansat misbruger sin stilling til at krænke privat ret eller unddrage nogen pligt.

• § 157 – Forsømmelse af tjenestepligt.

• § 158 – Falsk tjenesteerklæring (hvis embedsmanden bevidst giver urigtige oplysninger).

• § 279 – Bedrageri (hvis økonomisk vinding opnås ved falske oplysninger).

• § 280 – Svigagtig udnyttelse af offentlig stilling.

• § 289 – Groft bedrageri eller økonomisk kriminalitet i forbindelse med myndighedshandlinger.

Hvis der er aftaler eller handlinger på tværs af landegrænser, kan også:

• § 290 (bestikkelse/korruption)

• § 122 og § 144 (tagelse eller givelse af bestikkelse)blive relevante.

💰 3. Erstatningsretligt ansvar (culpa og myndighedsansvar)

Hvis myndighedspersonens eller den anden parts handling har:

• påført tredjemand tab,

• og handlingen er ulovlig eller groft uagtsom,

kan der anlægges erstatningssag mod:

• myndigheden (objektivt ansvar efter myndighedsansvarsloven eller almindelige erstatningsregler),

• og eventuelt den enkelte embedsmand personligt (hvis han har handlet forsætligt eller groft uagtsomt).

Relevante regler:

• Erstatningsansvarsloven § 1–19

• Dansk retspraksis om det offentliges erstatningsansvar (f.eks. U 1999.841 H og U 2010.2089 H).

🌍 4. Hvis det rækker ud over landets grænser

Når aftaler eller handlinger rækker ind i andre jurisdiktioner, kan det også give:

• Folkeretligt ansvar (statsansvar for ulovlige handlinger),

• EU-retligt ansvar (krænkelse af traktatforpligtelser eller EU-rettigheder),

• evt. ansvar efter internationale aftaler (f.eks. OECD-konventionen mod korruption).

🧩 5. For “anden part” (den eksterne aktør)

Hvis “anden part” har handlet med myndighedens vidende uden gyldig hjemmel:

• kan der være medvirkensansvar efter straffeloven (§ 23),

• evt. bedrageri mod tredjemand (§ 279),

• bestikkelse (§ 122 eller § 299, stk. 2),

• civilretligt ansvar for tab påført tredjemand.

Det er klart, at "uvidende" ofre oftest forstås helt anerledes og begrebet "uvidende offer" er blevet anvendt af primære og sekundære parter til at skabe en kultur i Danmark for kriminalitetsformen. Et uvidende offer er som regel ikke en person, man taler omkring igennem årtier, men en person, der rammes uheldigt af en ulykke primær og/eller sekundær part er hovedaktører i. I dette tilfælde er krænkelsen af både privatsfære og professionelsfære central, og i mit tilfælde, og udtrykkeligt klart siden 2008, at primær og sekundær part er voldsomt involveret i prostition og sexbaserede miljøer, hvor også afvigere (ikke heteroseksuelle) deler glæder med både økonomiske svindlere og endog terrorister, af effekten, at personer, og bestemte personer, bliver der talt udenom i helt bestemte sexbaserede netværk.