Dækningsbeskyttelsen er delvis forfalden eller er bare ikke blevet tilset: Gulvet har været oversvømmet. Ser man på billederne er det dog tydeligt, at der er tale om mindre defekter. Enten skyldes oversvømmelser regnvand, der ikke er ledt bort, eller der har været et læk gennem revnedannelse i gulvet. Sidstnævnte kan tænkes, idet anbefalinger for regelbau og iøvrigt i flere andre også moderne bygningsreglementet er 10-20 cm beton til gulv mod jord i kælderrum der ikke forventes direkte beskudt. Derfor kan almindelig revnedannelse lettere opstå og der er iøvrigt ikke så høj beskyttelse mod radon og høj luftfugtighed, der er kendte risikofaktorer for kræft og lungesygdomme samt almindelige infektioner.
Blotlægningen af dækningsbeskyttelsen giver selvbyggeren en ide om, hvad der virker, og hvordan kugleformen (fraregnet skakten i toppen) giver en konstruktion, der kan ligge dybt i jorden med tilstrækkelig armering og uden brug af for meget beton. Jeg ville overveje et tykt lag leca/lecabeton som gulv og en delvis videreførsel af kugleformen under gulvniveau. Ligesom leca også ville kunne benyttes i et vist omfang i selve betonkonstruktionen for at undgå indre spændinger fra fugtighedsændringer og bevægelse fra temperaturforskelle henover døgnet. Muligvis kan man i både ren lerjord og kridt ved brænding og opblanding med sand/støbemix og cement opnå en meget sikker cementmørtel konstruktion. Her ville jeg bevare bjælke/brædde trækonstruktionen brugt til støbning, for at have et yderligere stabiliserende element, der kunne isoleres ind til et regulært formet opholdsrum, hvor der yderligere kunne etableres en udluftning i toppen, men ikke i direkte linie til jordoverfladen. I forhold til nedgangen ville jeg konstruere en snegl ind mod og i passende afstand (1-2m) fra rummet, dette ville fjerne en del RF felter og skabe et meget højere sikkerhedsniveau. Andre har talt om konkylieform for bedre isolation mod RF indstråling og udstråling.
Der er lidt uklart om der er tale om præcis den dækningsbeskyttelse i Odense, som for femten år siden blev omtalt i akademiske kredse i veterankommunikation. Selvfølgelig med en afsky for andet end fordækthed og hentydninger, istedet for en fremhævelse af det tekniske aspekt og det ufatteligt almindelige behov for selvbeskyttelse og fred.
Comments