Denne blog handler primært om konsekvenserne af, at min fars og min personlige militær tekniske kommunikation, skabt i relation til en anden modstandsmand Skou, blev stjålet og sidenhen bortført. Først gennem Søværnet i 1980erne sidenhen via Jægerkorpset, sidenhen Specialoperationskommandoen. Servicerende et miljø omkring Gøglerbåden i Aalborg og deres storkunder og tre generationer af efterkommere derfra. Deres stil disruptiv og uforskammet, deres ofre omgået ved lov, divergens og rangorden.
Handlen finder sted omkring 1990, og diskuteres med moralsk læst af Maxwell, der i forhold til mig i veterankommunikation, angiver bøsserne omkring Meldal og biseksuelle Stigart, som de værste og misbrugende i årene efter. Hendes kommentar falder i 1997. Uden tvivl moralsk rigtigt og dybsindigt ytret. Hun klagede også over misbruget i Forsvarets kommunikation imod mig i forhold til netværkenes leverage fra Epstein. Hun kunne ligeså godt have nævnt mine fætre fra Randers i særlig grad Henrik, der ligesom en række andre involverede specialsoldater simpelthen her 20-30 år efter, trods socialistisk eller kollektivistisk baggrund, har sørget for deres formuer og børn med uddannelser i specialsoldaterenheder eller ved sprogofficerskolen. Specialsoldaterne og deres allierede kom ind i strukturerne ved overlagte påstande om at kunne tage andres privilegier eller hævde dovenskab ved at fremstille falske spørgsmål og skabe disruptive forløb for at introducere deres egne i bedre stillede rækker.
Den moralske læst er sidenhen væk og de ældre (omkring Maxwells alder og ældre) og deres medsammensvorne har smidt enhver form for ballast til universelle værdier for menneskelig omgang, hvad enten de er civile, politikere, i militær eller politiuniform. Fra 2000erne handlede det om næste generation og deres uvidenhed om egen baggrund, selvom der nok sidder både politiofficerer, direktører og generaler og hælder til selvtægt som instinktiv reaktion på andres viden om deres (mors) baggrund. Jeg skal lige tilføje, at luder, det var Mette Frederiksens mor, men ikke min. Det var børnene af de prostituerede, som med deres socialpædagoger og børnecancerlæger, og uduelige etniske sammensætning bibragte en frakmenterende mix kommunikation og opløsning.
Den på denne blog omtalte seksuelle aktivitet i mit liv omkring 1999/2000 handler om Maxwells egne skrupler. Fra 2004 er der tale om angreb på civilsfæren af en hel anden kvalitet. Overvejelser fra Maxwell kommer fra et andet univers end traffickernes, herunder den katolske frømand og den østeuropæiske pizzariaejer fra Søndergade i Aalborg. Ræsonnementerne er også anderledes vesterlige end det ortodokse jødiske samfund med Melchior, og brugen eller misbruget af Maxwell i relation til informanterne omkring sikkerhedstjenesterne, Henrik Laier, Morten Meldal og Herbert Pundik og det relaterede økonomiske misbrug iblandt mine øvrige ældre fætre og deres også politiske samarbejdspartnere.
Jeg vil kalde, udfra viden om den konkrete symbolik ved natklubber og andre steder, Maxwells netværk for KAKADUE. Skulle jeg skrive en roman, med udgangspunkt i denne blog og andre optegnelser eller optagelser, ville jeg give den samme navn KAKADUE.
Om det er tilfældigt, at fire andre trafficking relaterede netværk i Danmark ikke angives med navn? Nej, for jeg har ikke samarbejdspartnere med tilstrækkelig viden, har intet rodfæste i prostitution og tilstødende miljøer og er nu tre årtier blevet modgået af personer i politiledelse som Svendsen og Pedersen, der kun har haft deres eget at tænke på. Det er dog interessant, at der er et andet stort pædofilt orienteret netværk og at det er afrikansk, i særlig grad når Seier Christensens børn nu er sorte, og Mette Frederiksens politiske sjæl er defineret omkring dette, Gøglerbåden og hendes NGO aktiviteter som barn i blandt andet ANC.
For mig og min familie har KAKADUE været en kæmpe belastning alle år. At indgå i deres danske samarbejdspartneres hvidvask og en absolut laissez faire holdning til mine ressourcer og mangel på muligheder under sådanne forhold, i særlig grad den neurologiske effekt i den moderne kommunikation fra Forsvaret, er en eminent ondskab, der nu står som en central skamstøtte i mit liv og har opløst mindst halvdelen af min levetid.
Comments