Minksagen er fremkommet ved, at en række ministre har læst GDPR anbefalingerne ind i deres kommunikation og de dokumentationskrav, der helt objektivt foreligger parallelt med persondatalovgivningen i Danmark og harmoniseringen med EU reglerne. Sagen er dermed et eksempel på en politisk sag, hvor det juridiske benyttes til en kamp på point. Særreglerne for ministrene er blevet tilsidesat. Ministrene har taget udgangspunkt i den generelle lovgivning og deres personlige netværksbaserede praksis. Sidstnævnte er mere et aftalesystem af politisk karakter end udtryk for almindelig administrativ praksis. Politikeres adfærd gennem de sidste 30 år er blevet mere og mere reguleret af netværk og ønsket om at høre til eller ikke at høre til. Det handler Minksagen også om.
Vi så i begyndelsen af 90erne, hvordan Schlüter-regeringen måtte træde tilbage på en sag om administrativ praksis, hvorefter indvandrer- og udlændingepolitikken igennem et årti led af manglerne, fordi den offentlige debat og mediedækningen var præget af en følelsesbåret bias efter rigsretsagen: Fra begyndelsen af 80erne til årtusindskiftet mangedobledes andelen af indvandrere og efterkommere i Danmark, og vi så og ser stadig store problemer med konsekvenser i form af manglende sammenhængskraft, uretfærd, voldelig omfordeling og skæv ressourcetildeling. Denne gang er det ikke et spørgsmål om den demografiske sammensætning af Danmarks befolkning, der er på spil, men omgangen med personfølsomme oplysninger.
For mig er det tydeligt, at den nuværende regering har medlemmer, der har begået langt alvorligere kriminalitet end det at slette sms og lydbeskeder, alligevel er det officielle Danmark kun i stand til at se en vurdering af den nuværende regering i lyset af Minksagen. Minksagen trækker med andre ord tiden i langdrag, og kan betyde at væsentlige opgør tilsidesættes, og dermed bliver Minksagen i stedet et aktiv for regeringen i dens overlevelse. Samtidig kører sagen med efterretningscheferne, der mest af alt er et politisk produkt, skabt for at dække over, at det egentlige problem for FET er en række gamle og i øvrigt konservative og socialdemokratisk baserede partnerbyttenetværk, som har defineret store dele af politik samt Politiets og Forsvarets arbejde siden slutnullerne. Fejlen i efterretningssagerne er nedarvet fra begyndelsen af 10erne og udtrykker den ikke borgerlige oppositions forbindelsesliniers evne til også på socialt niveau at manipulere bevidstheden om administrativ praksis.
Administrationen i Danmark er entydigt socialdemokratisk, skiftende regeringer kan tage ledelsesansvar, men kan ikke reformere Danmark liberalt. Minksagen er blevet talt varm i et politisk rum med en overrepræsentation af velhavere og seksuelle afvigere blandt de borgerlige deltagere, fordi det er deres måde at håndtere uenighed indenfor egne kredse og markere en afstand til de ligeså kyniske magthavere i Socialdemokratiet. Offeret i Minksagen er udover den almindelige politiske debat og viljen til opgør mod totalitært socialdemokratisk tankegods, intentionen i persondataloven. Harmoniseringen skabt af implementationen af GDPR, og den efterfølgende bølge af ret innovative IT relaterede produkter, har nu sværere ved at nå platforme som mobilnettet og andre kanaler, herunder chatrum, som med stor sikkerhed ikke journaliseres i det offentlige, hvor beskeder også overlever eller slettes lempeligt. Minksagen fremmer vilkårlighed i omgangen med personoplysninger.
Comentarios