I begyndelsen af 90'erne var jeg på en busrejse til Paris. Med i bussen var en af Jægerkorpsets ledere med sin jødiske kone, en pædagog med sin partner, samt to yngre mænd med en baggrund i Forsvaret. Jeg selv rejste med en kammerat fra min aktive tid i Konservative Ungdom, hvor jeg var medlem fra 1991-1993, og vi var begge teknisk-naturvidenskabeligt inklinerede. Efter Tamilsagen havde jeg meldte mig ud af Konservativ Ungdom for at kunne prioritere mine studier, ligesom mange andre ungkonservative enten skiftede til Venstre eller beskæftigede sig med andre ting efter Poul Schlüter regeringens fratrædelse. Jeg havde nået at sidde i den lokale og regionale ledelse af Konservativ Ungdom, var efter murens fald i 1991 på todages tur til Berlin med besøg og bespisning i Reichstag og guidet tur, havde været med på to redaktionelle arbejder inklusiv fundraising, opsætning og trykning, ligesom jeg tog det ugelange hårde konsulent forløb i Konservativ Ungdoms ferielokaler i Skælskør, hvor der også var nattearrangementer og løb om morgenen. Sidstnævnte slap jeg for, selvom jeg sidenhen ikke syntes, det var noget særligt, og blandt andet løb de fleste morgener i forbindelse med Sorødage i 1994, som var et ophold uden for politisk sammenhæng arrangeret af Københavns Universitet med videnskabeligt fokus på fysik og geofysik for gymnasieelever. Jeg kom med i Sorødage, fordi jeg havde startet et populærvidenskabeligt tidsskrift for gymnasieelever, Tidsskriftet Veritas, i 1993 efter min tid i Konservativ Ungdom. Tidsskriftet fik sit eget ISSN nummer og omtale i de landsdækkende medier, i 1995 blev jeg student fra Nørresundby Gymnasium med årets højeste karakter iblandt alle fra samme årgang på samme gymnasium, og med et symbolsk lavt legat på 300 kroner fra Spar Nord Fonden. Det var ikke socialt, fagligt eller økonomisk fordelagtigt at være aktiv politisk, og jeg kom ikke fra et økonomisk priviligeret hjem, jeg udførte blandt andet reelt børnearbejde som reklame- og avisomdeler fra jeg var 8 år til jeg var 14 år, men hørte aldrig andet end hån og trusler fra venstrefløjen, der ledte efter nogle borgerlige at hamre løs på. Det fik de så sidenhen i militær forstand gennem børnecancernetværkene, der også er stærkt relateret til historien i dette indlæg.
Nede i Paris mødte vi tilfældigt under rejsen Dom Martin og Wim Wenders af flere gange. Først nede ved en cafe efter banegården Palais Garnier og Ritz på vores vej ned mod Place de la Concorde. Min kammerat ledede os væk fra hende, selvom hun både viste sig i byen og ved vores hotel, og jeg fik at vide, at jeg ikke kunne få noget ud af hverken det danske forsvar eller de socialistiske forbindelser, som Dom Martin og Wim Wenders reelt set repræsenterede. Muligvis gennem gymnasierektor Peter Rugholms personlige venskab opbygget gennem blandt andet besøg i Stockholm til socialismen Hollande. Både Jægerkorpsets og Frømandskorpsets veteraner havde sære samarbejder, og skjult nepotistiske interessenters involvering med blandt andet Ghislaine Maxwell, der stod i relation til Dom Martins netværk. Jeg var for ung og uerfaren til at have sex med Dom Martin var pointen fra en af jægersoldaterne, og der var ikke forberedt noget til turen, der snarere fandt sted af hensyn til en ældre, blandt andet skulle Peter Zobel gentagne gange have benyttet Dommartin seksuelt. Dom Martin blev sidenhen, set fra min synsvinkel udnyttet groft i et afrikansk forankret netværk understøttet personligt af Mette Frederiksen fra 1999. Ligesom de soldater jeg har hørt tale om Dom Martin, har haft et seksuelt fokus. Her skiftede talen hurtigere fra politik og overgik via seksuelle ydelser til, hvad jeg vil betegne som ren nepotistisk virksomhed for et erhvervsnetværk, hvor de agerende gensidigt kunne skjule hinanden. Fra slutnullerne fik den danske del igen en mere direkte politisk tolkning væk fra min liberale forankring i midten, men med en grov og voldelig misbrugende historisk fortolkning i de understøttende veterannetværk, der har sørget for, at Mette Frederiksen er kommet til magten sidenhen blandt andet ved Jægerkorpsets adgang til uvedkommendes personlige ressourcer ... og med videre økonomisk understøttelse af hendes netværk til følge, indbefattende det afrikansk baserede indvandrernetværk, der skulle gøre de politisk røde aktivt deltagende i blandt andet Ghislaine Maxwells netværks strategier i USA. Muligvis mødte jeg også Macron under rejsen til Paris i Pantheon, hvor han var sammen med en veninde, og han var på det tidspunkt mindre socialliberal end socialist, men havde vistnok mødt sin kommende kone som hendes elev. Ghislaine Maxwell var gennem veteranerne i dansk sold siden 80erne, og dukkede op i min nærhed første gang under en sprogrejse til Brighton i sommeren 1991 sammen med Jeffrey Epstein, der hængte sig selv i et fængsel i New York i 2019 efter mange sager om pædofili startende i 90erne. Under sprogrejsen i 1991 var jeg også i Paris på et weekendophold, hvor Macron muligvis også har befundet sig på samme vej i nærheden af hotellet uvidende.
Netværket omkring Maxwell havde begået en omfattende slægtsforskning omkring blandt andet mine tyske aner inden min rejse til Paris i 1993, medens et link til Søværnet og Melchior familien modsatrettet etablerede misbrug under dække af anti-nazistisk, anti-racistisk eller anti-facistisk virksomhed. En gruppe nazikollaboratørers efterkommere og ortodokse jøders uhellige forening til min families tidsfordriv, herunder en skændsel af min far, en militær modstandsmand fra anden verdenskrig fra 1943-45.
En aften i Paris i 1993 i forbindelse med vores rejse stod Dommartin oppe ved Moulin Rouge med en gruppe afrikansk-arabisk udseende, og tog reelt set afsked i hendes netværk. Peter Zobel skulle have påstået, at Mette Frederiksens afrikanske forbindelse i sammenhæng med Danida projekter i Rusland fra sluthalvfemserne var til stede i gruppen af mænd med et ungdommeligt udseende, ligesom andre har påstået, at Ghislaine Maxwell var hans eller Obamas elskerinde i Afrika, da de er omkring 20 år gamle. Denne afrikanske forbindelse blev siden modtager af særydelser via blandt andet Kai Vittrup, hvis halvbror iøvrigt skulle være Blekingegadebandemedlem. Kai mødte personligt op på Aarhus Universitet i begyndelsen af 0erne, hvor den sorte immigrant, der siden er blevet direktør og mangemillionær sad til en forelæsning med Dan Uzan, en anden muslim med tyrkisk baggrund, der er blevet endnu rigere, og en fjerde muslim med forbindelse sidenhen til Muslimsk Broderskab, der begyndte at gå tæt på mig i 2009 på foranledning fra blandt andet Frederiksens netværk. Gruppen var til en forelæsning i Auditorium E på Matematisk Institut på Aarhus Universitet, et år efter at Ghislaine Maxwells ortodoks jødiske kontakt i Danmark, Karen Melchior, havde siddet på en adresse overfor auditoriet i en villa med en familierelation til Søværnet for at skrige mig ud af min hverdag i min fødeby, og sætte mine halvt døve øre ind i en ikke-rimelig sygeliggørende kontekst efter Ghislaine Maxwell havde opsøgt mig i min kærestes lejlighed i Samsøgade i Aarhus efter henvendelse til en shippingvelhaver under en rejse til London i efteråret 1999 og et ønske om kontakt efter en Suede Fanklub koncert i København, siden Annalena Baerbock i august 2000 i samme lejlighed og muligvis Dommartin i min families lejlighed på Viborgvej et par år efter. Under alle omstændigheder, trods de mange historiske forviklinger, var budskabet omkring Moulin Rouge den aften i Paris sikkert blandt andet en hentydning til formålet omkring Regan Vest på Røde Møllevej 22 i 9540 Skørping, den kolde krig og den kolde krigs ophør to år tidligere og Peter Zobels kontakt til Dommartin både før og efter. Stedet er nu åbnet som museumsbunker med en venteliste til adgang og rundvisning på et halvt år, helt ekstremt for danske forhold. Den kolde krig var måske forbi i 1993, men Wim Wenders og Dom Martin proklamerede, at de kolde bånd endnu var herskende da de passerede os oppe ved Sacre Coeur på Montmantre, og først 30 år efter åbner Røde Mølle 22 for besøgende, i øvrigt i en tid, hvor atomvåben for første gang siden den kolde krig diskuteres anvendt konventionelt i en krig på det Europæiske kontinent. Peter Zobel bar på den måde Dommartin over til Vesten gennem hans rent seksuelt baserede bånd til hende i både Danmark (i Regan Vest) og sidenhen (romantisk tænkt men købesexbaseret) i Paris på et af de dyre hoteller tæt ved banegården du Nord under min rejse i 1993.
Peter Zobel blev gift med Henriette fra Sæby, der også havde en baggrund i prostitution. Begge er døde, og jeg har ikke haft en karriere i forsikringsbranchen eller nogle fordele i min ungdom eller hidtidige voksenliv trods mine kvalifikationer og samarbejdsvillighed. Mine livsmuligheder er simpelthen blevet omformuleret på kryds og tværs i den kommunikation, der alle dage har været ressourcefrarøvende på grund af blandt andet Jægerkorpsets Poul Dahl. Fænomenet kaldt produktion af "grøn honning" af to frømænd i begyndelsen af 0erne, opskriften er beskrevet af Baudolino i Umberto Ecos bog af samme navn, og en tidligere forsvarschef skulle blandt andet være bedt om at gentage den rituelle tilblivelse og smage på den surt-søde drik for at kunne bestride posten med et hint til kronprins Frederiks egen deltagelse i løjerne. I de øre, jeg har fået, har de gamle veteraner og deres bekendtes kommunikation forhindret integration i Europa og skabt konflikter, som den vi nu ser i Ukraine. Der arbejdes med grove retskrænkende fornægtelser som skel imellem statusgrupper i det danske samfund. Motiverne er reelt nepotistiske, og principper om kulturel og politisk hændelse af høj kvalitet ophævet efter det støjende indtog af nyrige ufaglærte fra bølgerne omkring prostitutionsmiljøet fra 2010 og frem efter. En lemfældig adgang fra centralt militært hold med egne borgere skaber økonomiske og sociale muligheder for priviligerede veterannetværk gennem disruption og misbrug. Det ser vi tydeligt af ressourceoverførslerne til immigrantnetværkene uden videre formål end berigelse på andres bekostning og forstyrrelse af omgivelserne, med et parallelt formål med et ringere udbytte i anden sammenhæng, ofte politisk eller religiøst efter et Ponzi lignende skema.
Regan Vest på Røde Møllevej 22 er en stor bunker, der i forhold til toppen af skrænten ligger 60 meter under jorden, og er udgjort af to runde cirkelformede konstruktioner i to etager, der er forbundet af gangsystemer og luftkanaler. Bunkeren er designet til at modstå næsten direkte angreb med atomvåben, så regeringen og forsvarsledelsen kunne opholde sig i trygge rammer, hvis de kunne nå frem i tide. Det er muligt, at der stadig kan komme atomkrig, men det bliver ikke i Regan Vest, at regeringen opholder sig.
Regan Vest er bygget ind i skrænten, der består af kalk, tæt ved et vadested omkring Lindenborg Å, der siden er drænet. Lindenborg Gods længere oppe af åen var et af Rigsbefuldmægtiget Werner Bests opholdssteder under besættelsen, han sad til daglig inde i det, der nu er 3Fs hovedkvarter i København. På Lindenborg Gods har danske soldater og deres lige i Kongehuset sidenhen indtaget mere end en middag uden at skelne til, hvem de havde på den ene eller anden side af sig selv, og Richard Heydrichs tjekkiske limousine endte hos en privat opkøber i Skørping, en by få kilometer fra Lindenborg Ådal. Lindenborg Å flyder igennem landskabet og udmunder i Limfjorden. På vejen i kort afstand fra Regan Vest, der historisk lå skjult under skov og bag en facadevilla, ligger Tingbæk Kalkminer, der har et pænt lille museum og en skulpturudstilling inde i minerne. Området har set voldsomt anerledes ud igennem perioder siden anden verdenskrig, og Regan Vest er sikkert bygget i ly af den store kalkmine Thingbæk, der i sin aktive tid var en åben kalkmine, hvor jordskorpen var fjernet ned til kalklaget. Inde i Rebild Skov finder den vandrende utallige bunkere og depotrum fra den kolde krig i området vest for Store Økssø. Her løb jeg ofte med min mors hund eller gik en tur med hende i min studietid i 90erne og 0erne. I forbindelse med en voldsom marginaliserende politiseren foretaget med udgangspunkt i Forsvarets Efterretningstjeneste af min ungdomshistorie i 2010, skulle den hvidrussiske præsidentdatter have gået en tur i området ved søen i 2010erne. Det er lidt komisk, for jeg har ikke et tilhørsforhold på venstrefløjen eller efterretningstjenesten, men jeg er ikke siden kommet i ordentlig kontakt med mine basale rettigheder i Danmark, og også min mor døde under urimelige omstændigheder i 2012.
Rebild er derudover hjemsted for et museum for dansk amerikanske immigranter. Danskerne emigrerede ikke i samme antal som svenskerne eller italienerne i slutningen af 1800 tallet, men var alligevel stærkt repræsenteret i en mere jævn immigrationsstrøm. Hvert år afholdes Rebild Festival i Rebild Bakker, ofte med taler fra amerikanske ministre, ambassadøren og personer fra Kongehuset og regeringen i Danmark, festen har fundet sted næsten hvert år siden slutningen på anden verdenskrig. Det er vel en festival, hvor deltagerne oftere end andre steder i Danmark har et republikansk sindelag.
Comments