Søren Pape Poulsen er død af en hjerneblødning i en alder af kun 52 år. Hans død er kommet med et forvarsel i oktober sidste år, og forud for dette har han søgt ro og skærmning for at undgå ubehageligheder fra veterankommunikation. Veterankommunikation er et emne jeg i sammenhæng med veterankriminalitet behandler her på bloggen, typisk ligger problemstillingerne tæt på forskellige former for sædelighedskriminalitet og forskellige former for humbug og misbrug af både økonomiske og personlige ressourcer. Her på bloggen ser jeg også på detaljer af ren teknisk karakter, med opfordring til, at vi som borgere beskytter os selv og hævder vores rettigheder, og samarbejdet om dette. Konstruktion af en lukket dækningsbeskyttelse et par meter under jorden uden direkte adgange og uden vinduer, men med nogle sindrigt konstruerede ventilationskanaler og tilgangsveje er oftest den mest direkte vej til selvbeskyttelse. Det kan være helt basalt i forhold til at skabe beskyttelse fra den radiokommunikation, der af mange i lange perioder i det moderne samfund opleves som sundhedsskadelig, men ikke desto mindre beskyttes af forskelligartede veterannetværk, der på den ene eller anden måde er involveret i enkeltpersoner eller familiers liv og levned, ofte med forkerte undskyldninger og en usaglig eller sær mistænkeliggørelse af den enkelte borger til følge.
I moderne politik stod Søren ud ved at have forstået behovet for modernisering bedre end mange andre, selvom han også udtrykte en række konservative dogmer i forhold til blandt andet Kongehuset og religion. De konservatives skæbne og magtspil har altid befundet sig i et felt mellem begreberne folkelighed og monarki. Partiets opståen på baggrund af det gamle Højre og Konservativ Ungdom, der blev stiftet som parti i 1904 elleve år før Det konservative Folkeparti, markerer partiets historiske position som de militante unge borgerliges og tildels de royales diskrete talerør i konkrete politiske slagsmål. De første skænderier kom omkring første verdenskrig og genforeningen i Sønderjylland, de næste med anden verdenskrig og den socialdemokratiske magtovertagelse, og den tredje bølge af opgør med de sidste dele af den moderne urbanisering. Det er en realitet, at det danske kongehus behov for dobbeltspil i forhold til middelklassen siden årtusindskiftet mest af alt er varetaget af interessenter omkring Dansk Folkeparti, der i den periode også opnåede massiv tilslutning i Forsvaret og hos Politiets ansatte på øverste niveau. Søren Pape Poulsens rolle var mere central i forhold til problemstillinger i den almene befolkning, hvilket fik iagttagere til at beskrive ham som socialkonservativ, selvom han blandt andet var manden bag den nye politiskole.
Det konservative Folkeparti under Søren Pape Poulsens ledelse udtrykte både mediebilledets behov og konkrete politiske strategier for lovgivningsarbejde. Ved siden af dette håndterede Søren Pape Poulsen på personligt og organisatorisk niveau bunker af underhåndsaftaler og beskidt spil, der med sikkerhed har trukket på Sørens baggrund som adoptivbarn og ungdomspolitiker.
Da jeg møder Søren Pape første gang under en tur til Berlin i 1991 arrangeret af Konservativ Ungdoms Landsorganisation, spørger han, hvorfor vi mon lader til at ligge så tæt i kommunikationen. Her opholdt han sig ved sin egen fortid, og en af hans kammerater i bussen mente, at det kunne afvises som militært, og Søren blev uvenner med mig i 2010, ved sammen med min ene fætter at hævde at spørgsmålet fra 1991 var mit problem, idet Søren idengang kke ville vedkende sig hverken sin homoseksualitet eller socialpædagogiske fortid. Ingen af sidstnævnte har jeg til fælles med Søren. Da jeg gik ind i Konservativ Ungdom havde jeg været til et par møder i FPU med Kristian Thuelsen-Dahl, der var kæreste med min genbos datter. Den lokale ledelse i FPU sagde direkte, at der var for mange med en nazifortid til, at FPU var attraktivt for mig. Jeg ledte efter et sted som passede til personlige valg og samfundets udfordringer efter murens fald, og fandt Konservativ Ungdom, selvom en del af veterankommunikationen fortsat kørte og havde kørt også på et personligt niveau via Søværnet og personer omkring Fremskridtspartiet.
Jeg blev medlem relativ kort tid efter, at jeg holdt op med at gå med aviser i Aalborg som mindreårig. I tiden som avisbud oplevede jeg, at en række personer kunne høres, når de om morgenen gik på bordel i Søndergade og Vesterbro miljøerne med mange sorte prostituerede i relation til Yvonne Seier-Christensens bordeller, heriblandt nogle personer med socialdemokratisk og socialistisk baggrund og sædlighedskriminalitet på samvittigheden. Det lader til, at jeg en morgen kunne høre både Mette Frederiksens forældre/onkel, fagforeningslederen fra SiD, Morten Meldal og Yvonne Seier Christensen i kommunikationen, og de forstillede sig i relation til familien Stigart (anden socialdemokratisk baseret familie) og den ene søns kæreste Ghislaine Maxwell, der benyttede Seier Christensens bordeller i Aalborg som hoteller. Fra den tid og til i dag har og er jeg belastet af deres kommunikation uden selv at komme fra et miljø med prostitution, socialpædagogiske indsatser eller psykisk sygdom. Det vedvarende link skyldes personer i det danske søværn og en række for mig at se ulovlige dispositioner ad flere gange og med benyttelse af forskelligartet teknologi, der siden 1997 har involveret dragonregimentet og specialoperationsstyrkerne. Sidenhen stod det mange år senere klart, at Søren Pape Poulsen udenfor politisk sammenhæng samarbejdede med familien Frederiksen, og gjorde det for at skjule besnærende informationer relateret til prostitution og det socialpædagogiske område. Omkring 2010 var der en voldsom rygtedannelse og pres på både Dronning Margrethe, Prins Henrik og Kronprins Frederik med forskellige forlydender om deres gang og relationer til Gøglerbåden i Søndergade i Aalborg. Det var primært en disruptiv proces, hvor en række ulovligheder udspandt sig gennem en voldelig gidseltagning i veterankommunikationen. Samtidig opbyggede Søren Pape netværk, men ikke af særlig økonomisk profitabel karakter i modsætning til de fagforeningsledere blandt de ufaglærte Frederiksen har benyttet sig af. Det prægede også Søren Papes karakterdannelse og politiske modning, at han i mange år reelt set ikke vedkendte sig sin homoseksualitet udadtil. Søren Pape Poulsen kom med andre ord fra en baggrund, hvor en ikke-verbal virkelighed og en følelsespåvirkning i mange tilfælde var mere afgørende end faktuelle forhold, hvilket er altafgørende i veterankommunikation.
Søren Pape Poulsen på wikipedia viser også en anden person, der har et nært forhold til 3F gennem transportområdet og bekendte i Forsvaret. Han har været i berøring med netværk af både professionel og politisk karakter omkring Poul Erik Skov, der i mange år samarbejdede tæt med Frederiksenfamilien i både politiske og personlige affære overalt i Nordjylland og i særlig grad igennem Søværnet, selvom Sørens egen relation var i Hæren. Søren gennemførte ikke læreruddannelsen fuldstændig, men oplevede at blive leder på en ungdomsskole, måske havde han fået lettere adgang til lærergerningen via sine interesser og orienteringsflade i tiden som ungkonservativ. Flere af Sørens kammerater kunne for eksempel lide min mor, der var en lidt gammeldags, men alligevel moderne lærer, som hovedparten af sin tid underviste specialklasselever, og oplevede visse truende elementer på baggrund af dette og hendes bestyrelsesarbejde som formand for forældrebestyrelsen på min skole, den nu nedlagte og her i begyndelsen af juli nedbrændte Løvvangsskolen, tæt på min bopæl i Aalborg. Sørens interesse for at undervise, og de derved vunde psykologiske og sociale redskaber, har gjort det lettere at acceptere hans kandidatur og lederskab. Der har også været accept af Sørens lederskab og tildels frygtbaseret afstandtagen hos de nyopståede borgerlige partier, der fra 2010 og frem mere eller mindre er defineret ud fra Seier Christensen familiernes miljø og ønske om gennem veterannetværk at forbruge andres ressourcer uden egentlig lovhjemmel men med Politiets mellemkomst, præcis ligesom de ufaglærte lederes adgang og forbrug.
Siden tiden i Konservativ Ungdom har Søren dyrket konservative dyder meget flittigt, selvom jeg har oplevet, at han også stillede sig på den forkerte side i forhold til vores families tidligere medhør på noget af Politiets arbejde på grund af en række opportunister i Forsvaret fra 1997 omkring Vittrup/Viuf og igen fra 2007 omkring de royale garder.
Fra slutningen af 90erne og igen fra slutningen af 0erne har jeg mødt Søren i forbindelse med intriger afgrænset af veterankommunikation, hvor hensyn har været til det historiske Søværn og prostitutionsmiljøet i Aalborg, som også Venstre og Socialdemokratiet har haft interesser i. Det var kommunikation med fangarme til flere dele af landet og østeuropæisk traffickingbaseret prostitution. Kommunikationsteknisk har Frømandskorpset og Jægerkorpset placeret sig nogenlunde på samme måde, oftest neutraliserende i forhold til konkrete forespørgsler om at få fjernet belastningen fra andres laster, det ufaglærte miljø og prostitution. Her husker jeg, at der ingen af årene var en korrekt håndtering. Derimod indfandt sig en feudal orden, hvor der hverken er husfred eller rettigheder for de inddragne borgere. Beskidte omskrivninger og relativeringer blev brugt til at afholde kommunikation udenfor normalvirkeligheden ... en fællesinteresse mellem rufferne, de prostituerede og deres kunder ... samt de homoseksuelle, og i det konkrete tilfælde støttet af et par artige velhavere fra shippingmiljøet med lidt afvigende seksuelle behov og ønsker om succes hele livet gennem økonomisk betinget velvilje til deres støtter indenfor børnecancernetværk. Ad åre i sammenhæng med den teknologiske udvikling har gerningsmændene lært at omfordele og hente ressourcer foruden neutralitet blandt udenforstående. Der er skabt kulturelle ændringer og dybe krænkelser af ellers normalt fungerende eller meget velfungerende danskere, der på den måde handles efter traffickinglignende sociale algoritmer af soldater på begge politiske fløje. I sammenhæng er opfindelsen af "den sorte gryde" i direkte og indirekte samarbejder med Mette Frederiksen en af de dyrere anskaffelser som Søren og de ufaglærte ledere har bidraget til i det danske samfund, ligesom det prægede Søren Papes personlige etnisk seksuelle præferencer og samarbejde med flere personer i blandt andet PET. Der har været mange ledende danske politikere og politifolk på rejser til Jamesøerne i Caribien, og mange har i et foregående årti joket om Seier Christensens Gøglerbåden i Aalborg som forudsætning for samarbejdet mellem Christian Kjær og Jeffrey Epstein. "Nu behøver hans lille Ghislaine [Maxwell] ikke opholde sig derinde [Gøglerbåden] længere, når hun får en hel ø til sine prægtige fordele." Samtidig fungerede det som en økonomisk og social hvidvask, at Gøglerbåden skiftede ejer af flere gange, og luderne i Aalborg fik anden etnisk baggrund end afrikansk, blandt andet sydøstasiatisk samt østeuropæisk/russisk, og nye kunder kom til, medens de rigere i større omfang udeblev. Sidenhen hjalp de ufaglærte ledere, og politiske netværk med jødiske forbindelser til Søværnet med at omstille de tidligere prostituerede og deres familier til primært restaurationsmiljøet, og flere fik også på ulovlig vis et akademisk løft gennem brugen af uvedkommendes ressourcer. Her viste problemet sig historisk at være en jødisk families omgang med bin Laden og en række primært socialdemokratisk forankrede familier i Stockholm området i tilsvarende beværtninger og klubber med købesex og partnerbyttesex tæt på den svenske skærgård. I Stockholm var linket også til Bent Hansen og Marianne Jelveds magtovertagelse i dansk politik og flere årtiers meget proindvandrer strategier, tildels understøttet af kongehusene og deres seksuelle egenadfærd.
En finte i kommunikationen, hørbar i almensamfundet, bestod i mange år i, at sociale problemer og relation til sexkriminalitet samt intolerance, måtte være placeret et andet sted end i Mettes og Sørens indvandrerbaserede netværk, og dermed lå problemer i endnu større afstand til også hoffets intriger. Hvorvidt det hører til en særlig anakronisme med et fransk-afrikansk særpræg, at ondskab altid eksisterer, skal placeres og ikke fjernes, ved jeg ikke, men den simple ide var og er gennemgående for netværkenes metoder og "sorte gryde". Effekten af Sørens og Mettes spil i den sammenhæng har været armod og ressourcefraskrivning, hvor den ellers konstruktive middelklasse oplever succes. De villige håndlangere her i Danmark er blevet belønnet med bitcoin fifs af de ufaglærte ledere, og opløste i mange år begrebet efterretningsagent eller efterretningsarbejder gennem deres rigdom. Her var Søren ikke værst, for den del af historien hører trods alt mest af alt til fællesgodset mellem Frederiksen, Søværnet, Jægerkorpset og prostitutionsmiljøet i Aalborg.
De strukturelle forudsætninger er den store forskel mellem grupper af kompromitterede borgere med den reelle borgerlige indignation på den ene side og det officielle Danmark og den koordinerede frygtbaseret kommunikation. Det faktum har i min bevidsthed tillagt en helt ny betydning til "Sådan er det med socialismen" den gamle sang fra Konservativ Ungdom. Sammen med en "Skøge fra Køge" har jeg siden 2010 kunnet se disse slagsange i et nyt lys, og mine ideer har fået en repræsentant i Vanopslagh, som et bevis på, at Seier Christensen formår at fortære alt, hvad der kan læses af et menneske, modgå ofrene endnu hårdere og forlange penge for hele cirkusset. Ser vi tilbage, tænker jeg i særlig grad på Lofts historiske relationer til Vodskov ved Aalborg og tilsvarende for Kristensen og Larsen familierne i myndighederne.
Dertil Mette Frederiksens flytning til Hovedstadsområdet og deres forskelligartede håndtering af konflikter i relation til miljøet omkring Søndergades sædelighedskriminalitet, men en fælles hjælp i myndighederne via velhaverne i børnecancernetværkene. Hertil de ikke formelle ledelsesaftaler gennem specialsoldater i også udlandet, de tilhørende skinmanøvrer i PET og FE officielt eller larmende af hensyn til hoffet, og de mange konsekvenser vedrørende dannelsen af den nuværende ledelse på AAU og AU, udpegelsen af bisper i Aalborg og Aarhus, samt de mange gennemtvungne ændringer i livet omkring Gøglerbåden med effekt de mest forunderlige og foruroligende steder.
Værst af alt er hoffets, shippingvelhavernes og børnecancernetværkene, herunder mine fætres, Mette Frederiksens og Søren Pape Poulsens misbrug af veterankommunikation relateret til min fars tid i den danske modstandsbevægelse under anden verdenskrig med en omskrivning af relationer til familien Skou, der blev misbrugt diruptivt af Meldal gennem Mette Frederiksens mor forud for nobelpristildelingen, og i samarbejder med Tengberg og andre dragoner. Denne kommunikation er et misbrug og har i mange år været vendt, med stor omhu for mange sindrige detaljer, imod min far og vores families interesser med udgangspunkt i adgangsgivere fra Søværnet relateret til det historiske prostitutionsmiljø i Aalborg. En række magtfulde mennesker med dybe relationer til prostitution. Mange gange lod ansvarlige med en rolle i det socialpædagogiske i særlig grad Mettes netværk overtage personlig kommunikation, ad flere gange via Søværnet, og lod denne kommunikation indgå tæt på meget negativ omtale, blandt andet samarbejder med en række sexafvigende efterkommere af andre modstandsfolk, nazirelaterede familier og flere kendte i ortodokse jøders kredse i Danmark og deres samarbejdspartnere i udlandet, samt endnu mere ublu rockerkriminelle og deres socialpædagogiske kontaktnetværk.
Jeg ser personligt sagerne mod Maxwell som støj i forhold til den hvidvask af også prostitutionmiljøets formuer, der har fundet sted i Danmark. Vendepunktet var 2010, hvor det blev sagt, at Maxwell ikke kunne hjælpe med at fange terrorister, hvis de var relateret til jødiske familier i Skandinavien, og sexafvigere hjalp dem og ikke Staten. Samtidig og vigtigst af alt har alle disse konflikter i mange år afstedkommet ikke-verbale påvirkninger af degenerativ karakter uden rimelige opgør og kompenserende forlig. Der er bølger, hvor yderligere uretfærdighed har ramt uskyldige , og lemfældig omfordeling har sendt stumper og hele formuer i retning ad rufferne, deres ludere og kunder. Her i Danmark har skyggenetværk placeret og tilført støj til en række basale sandheder omkring ressourceomfordeling, hvor Maxwell kommer heldigere ud i historiske sammenligninger med blandt andet Seier Christensen og bøsserne. De mange skjulte sager styrer stort set alt politisk, og har dannet en forestilling om Danmarks politiske placering, der sandsynligvis står for fald her i 2020ernes sidste halvdel.
Jeg mødte en holdningsfælle i Søren Pape Poulsen i Konservativ Ungdom, hvor jeg var medlem og sad i bestyrelsen for Konservativ Ungdom Aalborg og KU Nordjylland. Søren repræsenterede Himmerland foreningerne inklusive Viborg. Det vil sige, at jeg mødte Søren i forbindelse med fællesarrangementer i Aalborg og på nationalt niveau til ungdomspolitiske konferencer. Jeg observerede noget, jeg sidenhen ville betegne som homoseksuel adfærd, og frygt for afsløring af ovenfor omtalte fortid. Søren forsøgte efter 2010 flere gange i kommunikationen at rette op på fortidens fejl, men havde både sort tale og involvering fra andre netværk imod sig, udover hans egen modvilje og behændighed. Det, at Søren fortalte om dele af sin tid som adopteret og sin seksuelle præference som homoseksuel offentligt, var således imødekommende og udviste en meget professionel sans for politisk kommunikation, men der blev i mange år gjort en del ud af at Sørens problemer skulle dilateres til uvedkommende. Jeg var selv medlem af Konservativ Ungdom i perioden 1991 til 1993, som 14 til 17 årig, her skrev jeg læserbreve og lærte at udgive blade, ligesom jeg fik en politisk konsulentuddannelse. I modsætning til Søren og mange andre nationalkonservative var jeg 100% kompromisløs tilhænger af EU med hensigtserkæringen beskrevet i Maastricht traktaten, men startede lidt for tidligt ud i politik til at forstå, at præcis Konservativ Ungdom var stedet, hvor man måtte acceptere at løbe hver morgen omkring solopgang, når man var på konsulentkursus, og kun havde sovet tre-fem timer. Det var ikke desto mindre sjovt og spændende at gå i trenchcoat og se Greenpeace blive spulet i Aalborg Havn i forbindelse med flådebesøg.
I 2010 gennemførte Søren, så vidt vides, en læsning af Johnsons Napoleon biografi, og kunne forstå magtmennesket bag karakteren, og magtmenneskets ekspansive ønsker og inkonsistente fremlægning af intentioner og handlemåder. Det er helt sikkert, at ikke konservative kredse læste med, og dermed igennem i særlig grad Aalborg, videregav konservative interesser. Personligt har jeg ved læsning i 2021 bemærket biografiens fremhævelse, at kong Louis ikke ville benytte kardæsk i gaderne imod sine borgeres oprør, men at præcis denne munition blev anvendt efter kongens død af tropper under Napoleons uformelle overordnede kommando i det transformerende øjeblik under afslutningen af den franske revolution, der sidenhen gav ham uindskrænket magt. Brutaliteten og ansvarsfraskrivelsen for enhver formel sammenhæng er set både før og siden, men ikke så direkte og med de mange gentagelser, som under barbaren Napoleon og hans plyndrende soldater, der blandt andet brændte det velhavende Schweiz af i et voldsorgie. Det er interessant, at Søren ikke blev meget ældre end Napoleon, som han ikke desto mindre sammenlignede sig selv med. Begrebet Napoleons soldat, og at opføre sig som Napoleons soldater, handler om at bedrage, stjæle og tilrane sig andres gods og liv. Det handler ikke om pæne uniformer og gallamiddage. Kanonlauget fra Søndergade er blevet en sjæl mindre, men tæller stadig en tidligere rektor eller to, en kommunaldirektør og nogle meget rige fagforeningsbosser.
Comments