Analyserne af rådata fra det sidste eksperiment den 24. april 2022 i atombeskyttelsesrummet gav nogle interessante resultater. Ud fra data kan vi hente yderligere informationer om minimum, maximum, median og varians. Vi præsenterer i senere blogindlæg en række skripts baseret på traditionelle shell kommandoer, der letter analysen af de meget store HackRF One analysefiler, og reducerer tiden fra måling, til indlæsning og grafisk analyse.
I denne analyse tillader vi en gruppering af data til 1Mhz og 0.1MHz/100kHz. Grupperingen foretager vi i en modifikation af perl skriptet, der bruges til transformation af data i bash shell før indlæsning i R Studio. Værdierne indenfor hver sub-bin midles, så vi kan tage højde for tilfældig variabilitet i vurderingen af resultaterne uden at tænke for meget på korrelation.
Denne gang peger de grafiske analyser på to interessante frekvenser 4.171GHz og 5.851GHz. Disse frekvenser fremstår tydelige i kontroldelen, og absorberes delvist men ret markant i forhold til andre frekvenser i casedelen af forsøget. En mulig forklaring på disse frekvenser er, at nødudgangen i atombunkeren fungerer som en svag satellittv modtager via metalafskærmningen. Signalet reflekteres ned gennem skakten. Signalet når afskærmningen, og bliver opslugt i case-målingen, men målt i kontrolmålingen. Satellitsignalet er iøvrigt kurdisk TV og palæstinensisk TV. Forklaringen taler for en gentagelse af forsøget i en anden del af atombunkeren.
Vi analyserer maksimum henover spektret og supplerer med plots af variabilitet og differenser samt kumulerede differenser.
Først resultatet i 1MHz grupperet form som differensplot og kumulerede differenser:
Perl skriptet, der bruges til gruppering af målinger indenfor henholdsvis 100kHz og 1MHz intervaller, danner tidsserie data, hvor vi i dette tilfælde får over 400 uafhængige målinger, der kan benyttes til at udregne variansen for hver bin.
Comments