top of page
  • Writer's pictureGunnar Hellmund Laier

Øgaderne i Aalborg er ikke Øgaderne i Aarhus, del I

Øgaderne i Aalborg er ligesom flere andre kvarterer i København og de større danske provinsbyer et udtryk for byplanlægning i stor skala i 1900 tallet. I Danmark ikke med beton og funktionalisme, men med mursten og villa æstetik som bærende arkitektonisk præg.

De fleste vil sige, at kvarteret ligesom Frederiksbjerg i Aarhus udtrykker det bedste den traditionelle arbejderklasse kunne tænke sig i moderniseringsperioden i 1900 tallet, og det er ikke nogen tilfældighed, at mange af de ledende socialdemokratiske politikere ofte har en baggrund i områder som disse. I Aalborgs øgadekvarter har politiske familier som Mette Frederiksen, Karen Melchior, kortvarigt Søren Pape Poulsen boet. Selv den oprindeligt radikale, siden højreliberale siden konservative Nasar Khader har en forbindelse til Aalborgs Øgadekvarter. Her boede også musikere fra TV2 og Safri Duo, og en række sidenhen meget succesfulde indvandrere.

I midten af Øgaderne på Færøs Plads er et af de største beskyttelsesrum i Aalborg med plads til 600 personer. Stedet er en tidligere parkeringskælder, nu nedlagt og overgået til privat eje med en Coop butik plantet solidt ovenpå. Parken er anlagt i forbindelse med en udgravning benyttet af et historisk teglværk, og Sankt Markus Kirke troner ved parksøen og hovedfærdselsåren Sjællandsgade gennem Øgaderne.

Øgaderne i Aalborg forbinder det østlige Aalborg før 2000 præget af Nordkraft med den lille tidligere forstad og selvstændige by Vejgaard, der ligger på den lange vej ud mod Aalborg Universitet, medens Øgaderne i Aarhus er en gåtur mellem midtbyen omkring Aarhus Å og Aarhus Universitet.

Øgaderne i Aalborg er ikke præget af romantik, det er Øgaderne i Aarhus. Området ligger lige op ad Latinerkvarteret. Latinerkvarteret nede omkring Guldsmedegade i Aarhus blev skånet ved den hensynsfulde modernisering i efterkrigsårene, i modsætning til den mere destruktive byplansstrategien for blandt andet Odense. Den romantiske stil fra før moderniseringen er bevaret i bygningerne, hvoraf mange er fra begyndelsen af 1900 tallet, medens forfald indtil 1980erne er afhjulpet med kæmpe investeringer i renoveringsprojekter igennem to årtier. Atmosfæren har været udgangspunkt for den lokale kolorit præget af blandt andet TV2 forsangeren Steffen Brandt og et kollektivistisk musikermiljø med relation til også Gnags og Thomas Helmig. De fleste positive kreative beviser er fjernet fra bybilledet, medens der er kommet mere graffiti. Flere af de små lokale erhverv bar præg af Steffen Brandts anvendelse sprog, såsom frisøren på hjørnet med skiltet "tilfredshed eller håret tilbage". Steffen Brandt boede selv i mange år siden den første succes i en byvilla på Sjællandsgade, der var sort ligesom grundfarven i TV2s design. I de unge år var bandet sammen med et andet aarhusiansk band Gnags med til at præge musiklivet i Aarhus og populærmusik på nationalt niveau.



7 views0 comments

Comentarios


bottom of page