Nationalmuseet/Frihedsmuseet har fået tilladelse af Datatilsynet til at oprette en offentlig database over danske modstandsfolk. Der er dog visse undtagelser. Hvis en person ikke har været død i mere end 10 år, fremgår personens navn f.eks. ikke af listen. Ligeledes er databasen primært baseret på styrkelister opgjort lige efter krigen og derudover litteratur. Der mangler således en del personer på listen – f.eks. folk der var aktive i en periode under krigen, men som ikke deltog omkring befrielsen.
Den situation kan skabe nogle misforståelser.
Derfor vælger jeg nu at offentliggøre her på bloggen, at min far Ib Laier 14.6.1924-9.12.2007 var med i Modstandskolonnerne i Århus (se nedenstående identitetspapirer).
UPDATE (2. juni 2009): Min far er nu blevet tilføjet den offentlige database – udfra de oplysninger der fremgår af styrkelisterne:
Min far talte ikke meget om besættelsen. Dog var der et par få anekdoter. F.eks. gemte gruppen våben på loftet af fabrikken, hvor han arbejdede som kontorelev – Jyllandspapirværk hed virksomheden vist på det tidspunkt, senere Purpak og senere igen Schouw & Co. Fabriksbygningerne blev senere til Århus Universitets ‘Trøjborgkompleks’. Efter krigen blev min fars gruppe klar over, at en anden gruppe også havde brugt fabrikken som depot til våben.
Min far var aktiv fra 43 og frem (og var i militæret efter krigen, hvor han bl.a. var i Hanstholm området) Så vidt jeg ved, var han en del af modstanden organiseret under Den Militære Efterretningstjeneste.
Modstandsdatabasen er for mig at se et godt initiativ. F.eks. tror jeg ikke, at mange danskere er klar over hvilken mangfoldighed af organisationer, der stod bag modstanden (udover Holger Danske og Bopa). Prøv selv at se på Modstandsdatabasens hjemmeside.