Mors død

I disse dage går jeg og rydder op i min mors indbo i Nørresundby.

Nu er begge mine forældre borte, min far døde i 2007, min mor her i slutningen af april 2012. Mor blev født d. 18. april 1943 og døde lige på den anden side af sin 69 års fødselsdag d. 21. april i år 2012 af residiv brystcancer og generel afkræftigelse forårsaget af gigt og en serie infektioner og komplikationer.

Mange minder i mit barndomshjem – både mine egne ting fra barndommen heroppe fra folkeskoletid og gymnasietiden på Studievej – men især også en på mange måder mere positiv erindring om min mor, en erindring som i nogen grad overskygger for seneste år. Herunder hendes udtalelser og papirer fra studie- og arbejdslivet, der bekræftiger mit billede af mor, som et varmt og usædvanlig empatisk menneske. En god støtte og ven i de år, hvor hun var klarsynet.

Min fars sygdomsforløb var i sammenligning med min mors relativt kort, han døde som 83 årig 9. december 2007 efter 2½ år med cancer – både en tarmcancer og en lungecancer – efter sigende to forskellige typer carcinomae. Lungecanceren, der kom selvom min far siden sin ungdom ikke havde røget, gav i starten de værste komplikationer (en stor knude sad ved vena cava, hvilket gav svimmelhed), siden blev levetiden måske forkortet, da han takkede nej til en mave- tarmoperation, men han valgte at blive i sit eget hjem til det sidste og var også i forhold til min mor mere heldig, idet han havde ro og klarhed til det sidste i tilstrækkeligt omfang. Min mor og far var skilt – det blev de, da jeg var få år gammel – min far boede i Århus i den lejlighed på Brendstrupvej mine forældre boede i, da de levede sammen, og som min far havde boet i det meste af sin tid i Aarhus efter krigen. Min far var aktiv i en modstandgruppe tilknyttet hans arbejdsplads gennem hele hans voksenliv, Jyllandspapirværk siden Schouw & Co (det står der lidt om i et tidligere blogindlæg).

Lobular carcinoma med udbredelse til lymfesystemet gav i 1998 min mor en prognose, der var meget ringe. Hun blev af overlægen Mogens Kjær på onkologisk afdeling i Aalborg tilbudt en eksperimentiel behandling i Aarhus. En behandling, man ikke havde gode eller solide erfaringer med, dermed var at den ikke risikoen værd, og behandlingen blev da også kort efter taget af programmet. Siden er behandlingen mod brystcancer, en højdosiskemoterapi, kommet til i en nyere afskygninger.

Mor blev i efteråret 1998 brystopereret af to omgange over et par døgn, hvor de bl.a. fjernede venstre bryst og lymfekirtler, dernæst fulgte et langt regime med strålebehandlinger, CEF kemoterapi og Tamoxifen behandling.

Hun vendte kort tilbage til lærergerningen, hvor hun nød en god tid med arbejde i normalskolen. En afveksling fra en række år med store udfordringer på specialundervisningsområdet og stigende ansvarsfraskrivelse i forhold til denne gruppe af udsatte børn, hvor manglende kompetencer fra den anden side af katederet fra samfundet og den politiske og administrative sfære fik mere og mere social slagside også i kommunikationen.

Efter cancerbehandlingen og indtil sin død var mor svært gigtplaget, det var et sygdomsforløb, som tog megen glæde ud af hverdagen og frarøvede mor evnerne til at holde orden og vedligeholde hus. Alligevel var hun til det sidste meget omsorgsfuld især min handicappede bror. Mor var meget vellidt, hvilket kom til udtryk ved at tidligere kollegaer langt efter min mors pension besøgte og hjalp min mor. Mor nød mine døtres selskab og selv da hun de sidste uger ikke evnede at tale, men kunne se, og lå i hospitalseng, gestikulerede hun et kæmpe smil, når min ældste datter kom ind på stuen, og en tåre når hun mærkede min yngste datters ubehag og sorg.

Min ældste datter fik et stort udbytte af min mors kreative evner og hendes enorme indfølingsevne.

Desværre var der de sidste år ikke så mange muligheder for, at de kunne tilbringe tid sammen, og min yngste datter, Johanna, har specielt savnet min mor empati. Katharina (min ældste datter) og mor malede sammen eller læste og talte samme. De tog gerne på ture sammen, hvor min datter enten gik ved siden af min mors elscooter eller sad og hjalp med at ‘styre’.

Jeg mangler endnu et par bunker papirer i forbindelse med oprydningen. Det er rart at finde papirer og fotos fra bedre tider, og det er en stor trøst, oven på de mange år med sygdom og lidelse. Her var det nok også mors stolthed, der nægtede mig at smide for mange gamle minder fra lærergerningen væk. Men det havde nu lettet, om der havde været mere ilt i bolig for nogle år siden.

Min mor Karin Hellmund blev født 18. april 1943 i Aarhus (på Fødselsanstalten i Aarhus). Døde 21. april 2012 og blev bisat fra NrUttrup kirke den 26. april 2012.

Til mors bisættelse lavede jeg et lille hæfte med ovenstående billede, som er et af min mors arbejder, der er efterbehandlet. Præludiet var over 754:Se nu stiger solen af havets skød, som også var den sidste salme, der blev sunget inden kisten blev båret ud. Efter min mors ønsker, som hun havde noteret flere år i forvejen i Birgits Meisters bog, “Bogen til mine kære”, var der i kirken gule blomster og min mor havde tillige i stort omfang tilrettelagt bisættelsen. Salmerne 108: Lovet være du, Jesu Krist blev sunget, derefter blev Lukas 24 læst. Inden præstens (Henrisk Busk Rasmussens) mindeord sang vi 224: Stat op, min sjæl, i morgengry, og efter 121: Dejlig er Jorden.

En kort beskrivelse af min mors arbejdsliv og en række meget sigende udtalelser fra lærerseminariet og skoler: Mor bestod Mellemskoleeksamen i Tarm i 1959, og blev herefter nysproglig student fra Aalborg Katedralskole i 1963. Startede på læreruddannelsen i 1963 og afsluttede i 1966 med liniefagene: Dansk, litteratur, dramatik og formning.

Udtalelse fra semninariet: “… har vist gode kontaktevner, været initiativrig på en tiltalende måde i studietiden, har vilje og fortræffelig evne til at samarbejde, og hun er meget velorienteret kulturelt og socialt. I sin væremåde er hun tænksom, har et godt humør og er åben. Hun er i ligevægt og omgængelig, arbejdsom og meget pligtopfyldende…Hun har været stabil, samvittighedsfuld og nøgtern. …Hun har vist særdeles god evne til at tilpasse undervisningen efter elevernes forudsætninger, til at variere sin undervisningsform, til at anskueliggøre, til at skabe interesse og aktivitet i timerne samt til at kontrollere elevernes udbytte af undervisningen. … har ledet forskellige arbejdsformer, gruppearbejde og dramatisering, med stor sikkerhed, ligesom hun har udnyttet undervisningsmidlerne forstandigt. …havde god kontakt med børnene, og klimaet i klassen var præget af tryghed og tillid. …personlige fremtræden karakteriseres af en venlig, imødekommende og myndig væremåde, og hun betegnes som særdeles dygtig…særdeles velegnet til lærergerningen.”

Særligt skal min mors indsigt i pædagogik og psykologi fremhæves. I udtalelsen fra lærerseminariet blev den fint karakteriseret med ordene “energi, udmærket flid og levende forståelse [af pædagogik og psykolog]… opnået udmærkede gode resultater og betegnes som særdeles dygtig.”

Under læreruddannelsen havde mor et gode praktikforløb, bl.a. i Hals. Lige efter læreruddannelsen blev mor ansat et år i Esbjerg. Et langt forløb på 12 år i Aarhus fulgte herefter, hvor mor bl.a. var med fra Jellebakkeskolens start i 1970 frem til 1979. Fra 1967 til 1970 på Vejlby-Risskov skole.

Fra Jellebakkeskolen fulgte følgende ord med i en udtalelse:”…hun har på dygtig måde forstået at motivere og engagere svage elever både på læsehold, læseklinik, taleklasse og læseklasse…har særdeles stor indlevelsesevne i forhold til det enkelte barns situation og opnår meget nær og varm kontakt. Hun er indenfor specialundervisningsområdet meget velkvalificeret og har en meget stor andel af denne undervisnings etablering og gennemførelse her på skolen. … vellidt af kollegaer og forældre og fremfører altid engagerede meninger på en stilfærdig og yderst saglig måde.

I midten af 1979 blev mor ansat på Tornhøjskolen i Aalborg, hvor hun var frem til 2002 i de sidste år siden 1998 afbrudt af en hård kamp mod brystcancer, der siden accelerede en invaliderende gigtlidelse. Den mangeårige skoleinspektør Niels Hjort Johansen skrev i 1995 følgende ord om min mor: “Karin Hellmunds virke er præget af kreativitet, selvstædighed og orden. Hun har stor erfaring og indsigt vedrørende undervisning af elever med indlæringsvanskeligheder og andre handicap. Hun har stor forståelse for elevernes hele situation og magter at differentiere sin undervisning i forhold til den enkelte elevs evner og karakter. Hun formådede bl.a. derved at skabe et godt miljø i sine klasser, præget af rimelige og gode sociale relationer og respekt for den enkelte elevs ligeværd og værdighed.” På Tornhøjskolen stod mor i en årække for bl.a. motorikundervisning og screening i børnehaveklasserne. Hun var en af de første, som i forbindelse med specialundervisning operationaliserede resultaterne fra læsetests.