To typer antenner del V

I en tidligere blogpost identificerede jeg to frekvenser, en omkring 4.171GHz og en omkring 5.851GHz. En blogskribent, der er interesseret i at jamme russiske frekvenser skriver om HackRF og eksemplificerer ved 4.182GHz, men skriver i den tilhørende tekst, at han/hun ønsker at jamme nede i kHz spektret.

Jeg hører mange ældre veteraner tale om kHz spektret. For et og to årtier siden var mange flere interesseret i radioamatørteknologi, og det teknologiske omkring RF radiokommunikation var ligesom på petervis.com centreret omkring kHz spektret op til nogle få MHz. Frekvenserne jeg identificerede er i øvrigt sammenfaldende med to satellit TV stationer, den ene en kurdisk, den anden en palæstinensisk. Israelsk militær teknologi til at sende folk i jorden som spøg og skæmt?

Personer i den moderne teknologi, der ikke må tage endeligt over, taler gennem social distortion om Hz ud fra en retorisk position, der er teknologi ignorant. De ønsker tilpasning eller frastødelse og sygeliggørelse, og handler helt åbenlyst kriminelt, men ofte accepteret af myndigheder på grund af tilknytning til veterannetværk.

I teknologi ignorancens fodspor bevæger talen sig i en banal arrogance overfor videnskabelig nysgerrighed og vidensdannelse. Her er de traditionelle healere og psykiatrien, samt deres religiøse med og modspillere placeret. Oftest henviser diskussioner om bølger og hertz til både delta (1-3 Hz) theta (3.5-8 Hz) alpha (8-13 Hz) beta (12-33 Hz) og gamma (25-100Hz) hjernebølger, hvilket igen er noget andet end lydbølger i det hørbare område i spektret 20Hz til 20.000 Hz. Interferens med traditionelle mikrofoner i det hørbare spektrum med brug af transducere, der vibrerer omkring 25kHz, er iøvrigt del af teknologien indenfor jamming af mikrofoner. Her er der andre spørgsmål i forhold til sundhedsteknologi, der endnu ikke er endeligt klarlagt om interferens, i forhold til både menneskets nervesystem og hjertekarsystem, samt sanseapparat og cellestrukturer. Der er ingen tvivl om, at teknologier baseret på transducere vil blive mere udbredt.

I ultralydsspektret ser vi nye teknologier, hvor vanddråber kan fastholdes i rummet mellem to paneler af transducerer og bevæges rundt i 3D. Nye anvendelser vil udvikles indenfor de kommende år blandt andet indenfor laboratorieudstyr, hvor man flytter dråber med pipetter i dag. Der lader ikke til at være en udvikling i direkte relation til ultralydsscannere under almindelig traditionel anvendelse og effekt, hvor jeg personligt håber på yderligere udbredelse indenfor diagnostik og kirurgi gennem øget udvikling af 3D imaging for ultralydsscannere og større tilgængelighed i blandt andet ikke-offentligt regi. Her regner jeg med, at AI og deep learning algoritmer kan benyttes til at sammensætte billeder og skabe koordinater og dermed 3D billeder, der også sondrer mellem forskellige vævstyper.